Eureka Downs byder et nyt liv velkommen
Eureka Downs byder et nyt liv velkommen
Mandag aften kom der glædeligt nyt fra stalden, da Eureka Downs folede et energisk hoppeføl efter den talentfulde hingst Cash Gamble.
Eureka Downs, der er E-årgangens mest vindende Great Challenger-hoppe, ejes af Stald KIG ind ApS og er opstaldet hos den anerkendte opdrætter Ole Berg Thomsen.
Vi glæder os til at følge dette lovende føl og ser frem til, hvad fremtiden bringer for både mor og føl, fortæller ejerkredsen til Travet.dk.
Eureka Downs – Karriereoversigt
Indtjening: 288.519 kr.
Rekordtid: 1.12,9.
Sejre: Otte i alt.

Cash Gamble – Topscorer ved Hingstefremstillingen 2024
Opdrætterforeningens hingst, Cash Gamble, blev topscorer ved Hingstefremstillingen 2024. Travet.dk har siden 2017 haft et tæt samarbejde med Opdrætterforeningen, og vi sætter stor pris på dette partnerskab.
Vurdering af Cash Gamble fra Avlskommissionen
Afstamning (15+12 point)
Cash Gamble har en imponerende afstamning. Hans far er den franske avlschampion og dobbelte Prix d’Amérique-vinder Ready Cash, som også er far til andre topnavne som Bold Eagle, Face Time Bourbon og Readly Express, der alle har markeret sig som avlshingste. Moderen, No Way Back, er en Viking Kronos-hoppe, der udover Cash Gamble også har avlet Sabriuna Frecel, vinder af Norsk Trav Oaks (Hoppe Kriterium).
Væddeløbskarriere (29 point)
Cash Gamble har haft en bemærkelsesværdig væddeløbskarriere. Som 3-årig vandt han fire løb, og som 4-årig sejrede han i halvdelen af sine 12 starter, herunder et udtagelsesløb til Grand Prix de l’UET. Han opnåede desuden en tredjeplads i Kongepokalen (Gr. I). Som ældre hest har han primært løbet i Frankrig, hvor han blandt andet vandt Gr. II-løbet Prix Doynel de Saint Quentin på Vincennes. I alt har Cash Gamble vundet 19 løb ud af 68 starter.
Veterinærstatus (8 point)
- Frysebrændt udvendig pibe venstre for
- Ingen røntgenologiske anmærkninger
Subjektiv vurdering af holdbarhed (8 point)
Eksteriørbeskrivelse (7 point)
- Stangmål: 162 cm
- Krydsmål: 162 cm
- Længde: 165 cm
- Beskrivelse: Middelstor, langlinet hingst med et ønske om mere udpræget hingstepræg. Velansat hals, god skulder og lang manke. Velformet, muskuløst kryds og tørre lemmer. Let fransk højre for. Gode hove. Bevægelsen er taktfast.
Fremstillingsresultat
- 79 point – Klasse A
Opstaldning og Avlsforhold
I 2024 opstalds Ready Cash-sønnen Cash Gamble på Hovhedegaard Hestecenter. Prisen er DKK 12.000,- ved levende føl. Til sammenligning kostede han SEK 25.000,- i 2023. Med Viking Kronos som morfar og Ready Cash som far har Cash Gamble stærke og solide blodlinjer, der understøtter hans hurtighed og styrke.
Cash Gamble blev Listed i Sverige i 2018 og fysisk fremstillet i 2020. Begge gange blev han vurderet til at have høj forventet avlsværdi og opnåede 73 point ved fremstillingen.
En Lovende Fremtid i Avlen
Cash Gamble har fået en lovende start som avlshingst med et begrænset antal afkom, der blev lavet under hans aktive løbskarriere.
Læs mere om Cash Gamble her.






