Emoji og Knud Mønster vinder Aalborg Store Pris 2020

Dagens bedst betalte væddeløb på Racing Arena Aalborg er netop afviklet. Aalborg Store Pris 2020 blev fundet af Flemming Jensen-trænede Emoji (Broad Bahn), som ejes af Stald Praem og opdrættet af Anette Praem. Løbet fuldendte også en stor triumf for Knud Mønster, som både vinder Consolation og, nu også Aalborg Store Pris.

Der har op til løbet været meget snak om starten, og her gav Knud Mønster svar på tiltale. Emoji kunne i kamp med Ecco C N tage spidsen, og mens sidstnævnte slog over i en galop i selvsamme duel, så kunne Emoji afvikle de første 500 meter efter hastige 1.09,6.

Steen Juul havnede i ryggen med spilfavoritten Extreme, mens Ken Ecce ramte tredje par indvendigt med Bugsy. Steen Juul valgte sidenhen at forlade ryggen for at sætte sig ud som den første i andet spor. Vi kunne notere, at Birger Jørgensen forsøgte sig fremad midtvejs i løbet bag E Type Cash, men denne blev efterfølgende bakket ned i feltet igen.

Det var tydeligt på tv-billederne, at der blev skruet op for tempoet ud på sidste langside, hvor feltet var spredt godt ud. Thomas Uhrberg forsøgte i sidste sving at angribe gennem sporene bag Enjoy The Game, men der blev for langt frem til de to førende.

I front tog Emoji imod Extreme ned mod målstregen, men hele vejen ind mod mål kunne indvendige Emoji svare årets derbyvinder, og dermed var sæsonens 7 sejr en realitet.

Et fremragende væddeløb!

Knud Mønster efter løbet:

– Hesten var fantastisk i dag. Flemming og hans personale har formået at udvikle hesten til en rigtig kanon.

Han føltes som en verdensmester under hele løbet. Han er enorm ærlig og reel, fortalte Knud Mønster blandt meget andet. –

Aalborg Store Pris 2020
Vindertid: 1,12,4/2140 m. Auto
Præmie: 125.000 kr.
Træner: Flemming Jensen
Opdrætter: Anette Praem
Ejer: Stald Praem.
Se løbet her.
Hør hele sejrsinterviewet på dette link.

Hesselborg Foto.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen