Dyhrberg overlegen på svensk storløbsdag
Svend Dyhrberg har netop vundet på Hugo Åberg dagen, og det med danskejede Connors Broline. Den 4-årige hingst ejes af Henrik Poulsen her i Danmark.
Halmstad-træneren var offensivt indstillet fra start og overtog spidsen på første langside. De første 500 meter afviklede Svend Dyhrberg i en 11 notering. Og den italienske favorit Exploy kom sidenhen frem udvendigt.
Svend Dyhrberg ventede ikke på noget i dag, og kørte sit eget løb fremme i front. Det betød en 13 notering, da feltet ramte 1000 meters pælen.
Connors Broline var velgående, og feltet havde svært ved at tage de afgørende længder ind. I sidste sving galoperede spilfavoritten, og dermed sad Nicklas Korfitsen godt placeret i andet par udvendigt med Hafa Go.
Der var dog ikke tvivl om udfaldet, da Svend Dyhrberg og Connors Broline var et hoved højere end konkurrenterne i dag. Connors Broline sejrede i tiden 1.12,2/2140 m. Auto.
Info
Svend Dyhrberg har gennem en lang årrække haft mange fine heste gennem hænderne. Hvem husker ikke heste som Bazir Dimanche og Qato Qattro med flere.
vend Dyhrberg er professionel travtræner på Halmstad og har dermed travsporten som sit levebrød. Svend Dyhrberg startede som travtræner i 1993 på Nykøbing Falster Travbane.
Halmstad-træneren har herhjemme vundet storløb, som Sprintermesteren i Billund med Balthazar H. Svend Dyhrberg havde også stor succes med Qato Qattro, som bla. vandt Dubois Hingste Grand Prix med 200.000 kr. i førstepræmie.
Svend Dyhrberg har vundet Dansk Opdrætningsløb to gange med Solo Valbyholm i 1992 og sidenhen Viktor Valbyholm i 1994.
Se løbet her.
I dag var der 100.000 skr. i førstepræmie
Travet.dk kommer senere i dag med et oversigt over alle dagens danske resultater.






