Dygtig hobbykusk til Falster
Søren Bønneland tager turen fra Fyn til Nykøbing Falster i dag. Den seneste løbsdag resulterede i sejr med Terminator (Great Challenger).
Terminator blev for år tilbage formidlet via Travet.dk, hvor Søren Bønneland slog til. I dag står den bornholmskopdrættede traver noteret for 11 sejre og hele 21 andenpladser.
Det fynske ægtepar Søren og Marianne Bønneland har efterhånden været med i dansk travsport i mange år. Der har været flere fine og talentfulde heste gennem hænderne på Søren og Marianne.
Marianne Bønneland kørte sit første løb i 1985/86, mens Søren Bønneland i sine unge år kørte motocross, og intet kendskab havde til travsporten inden mødet med Marianne.
Søren blev dog kastet ud i tingene og i dag står der ingen motorcrosscykler hjemme, men i stedet helt andre hestekræfter.
Deltog i hoppederbyet i 2003
Det sympatiske ægtepar på Fyn har ligeledes været med i årgangssammenhæng. I 2003 blev det til en fjerdeplads i Dansk Hoppe Derby med Glennie Quick, som dengang havde Birger Jørgensen i vognen.
Glennie Quick var blevet nr. to i sin prøve og overraskede positivt. I sulkyen sad Johnny Takter, og Søren Bønneland har tidligere fortalt, at turen hjem fra Lunden mod Fyn efter Hoppederbyet føltes som 12 minutter. En kæmpestor eufori gjorde, at turen mod Fyn, føltes som ingen tid.
Glennie Quick startede 21 gange i karrieren med to sejre til følge. Den sidste start i karrieren blev i 4-årssæsonen på Fyens Væddeløbsbane.
I dag er Søren Bønneland til start på Falster med duoen Terminator og Baunely´s Diamant.
Annonce – Tilmeldt dig vores kommende auktion på Ulrik@Travet.dk.
[useful_banner_manager banners=27 count=1]
Foto Burt Seeger.





