Duke Of Walner – Amerikaner sejrer for danske ejere
Duke Of Walner – Amerikaner sejrer for danske ejere
I februar kunne vi her på Travet.dk fortælle at, Stald Masiol havde investeret i amerikanske Duke Of Walner. Søndag debuterede amerikaneren i det ejerskab med sejr på Jarlsberg.

Fin indsats
I dag sejrede Duke Of Walner i tiden 1.15,5/2100 m. Auto, hvilket indbragte 20.000 NOK. En god start på det dansk/norske eventyr for den veludseende amerikaner.
For Stald Masiol er det et velfortjent klap på skulderen efter en periode med stolpe ud. Stalden har flere interessante heste, og familien har tidligere meldt via Travet.dk at flere af disse håber man at starte på Copenhagen Cup dagen.
Se sejren fra Forus her.
Topstamme og tidlige meritter
Duke of Walner (e. Walner) er ikke en hvilken som helst import. Han er resultatet af en af de mest eftertragtede blodlinjer i moderne amerikansk travsport, og han viste tidligt, at talentet matchede stamtavlen. Som 2-årig markerede han sig i nogle af de hårdeste årgangsløb i USA, hvor konkurrencen er benhård, og fejlmarginen minimal.
Hans gennembrud kom i Kentucky Sire Stakes, hvor han vandt en afdelingsløbet og siden leverede en stærk tredjeplads i finalen på The Red Mile – et løb med en samlet præmiepulje på hele 400.000 dollars. Det var her, han for alvor viste, at han kunne matche de bedste i sin årgang.
Som 3-årig fortsatte han med at tage kampen op mod eliten. Han kvalificerede sig til finalen i MGM Yonkers Trot, et af de mest prestigefyldte løb for årgangen, og sluttede som nummer fire. Hans rekordtid på 1.10,0aK blev sat i Lexington – et vidnesbyrd om både fart og kapacitet.

Et europæisk kapitel, der aldrig blev skrevet færdigt
I 2024 blev Duke of Walner købt til Norge. Her fik han kun få starter, men viste alligevel glimt af det talent, der har gjort ham interessant for både trænere og ejere. På Jarlsberg leverede han en lovende præstation, og i Habibs Minneløb tog han en flot andenplads bag Bic’s Tobee – en indsats, der bekræftede, at motoren stadig er intakt.
Hans tidligere træner har altid haft høje tanker om ham, og det samme gælder Stall Hamre, som nu får ansvaret for at forme hans næste kapitel. Ifølge dem har hesten aldrig fungeret optimalt i Europa – men de mener at vide hvorfor. Og vigtigere endnu: De mener at kunne rette op på det.
Da Duke of Walner igen kom på markedet, var beslutningen derfor ikke svær. Muligheden for at få fingrene i en amerikansk tophest med uforløst potentiale kommer sjældent, og denne gang slog man til.

Været med fra barnsben
Helt fra barnsben havde Preben Munch Kjærgaard sin gang på Jydsk Væddeløbsbane. Sidenhen har han været ude af sporten i en årrække mens han helligede sig sin virksomhed Id Hair Company A/S, der sælger frisørartikler.
I dag er den dygtige erhvervsmand dybt engageret i travsporten, og via Stald MASIOL er der investeret tungt i nye hestemateriale over de seneste år. Det hele startede med anpartsprojektet på Charlottenlund Travbane, hvor der blev indkøbt anparter til hele familien..
Hans far var travtræner, og selv om den unge Preben fra en tidlig alder havde forældrenes opbakning til at blive selvstændig, så var det alligevel et tilfælde, at han endte i en branche med hårprodukter.
I 2017 vandt Preben Munch Kjærgaard titlen som årets ejer/leder i Østjylland.
Læs denne om sønnen Preben Munch på dette link fra BT.











