Sådan gik det på Nykøbing Falster
Sådan gik det på Nykøbing Falster
Birger Jørgensen blev dagsbedst på åbningsdagen på Nykøbing Falster med to personlige sejre.
Travet.dk giver et tilbageblik på søndagens syv løb store program med referater, billeder og løbspriser.

1. løb – Baker Tilly
Det blev Line Jensen, der kunne indlede sæsonen på Nykøbing Falster med sejren til Johnny Jensen-trænede Baker Tilly (Great Challenger). Parret kunne tage spidsen fra start til åbningerne 25,1/500 meter og 20,9/1000 meter. Den nu 13-årige hest sejrede i 1.20,5/1640 meter snore. Andenpladsen gik til Always Proud, mens tredjepladsen gik til Ginger Babe.
Ejer: Johnny Jensen
Opdrætter: Anton Korfitsen
Træner: Johnny Jensen
Kusk: Line Jensen
Se løbet her.

2. løb – J L’s Antonio
Laura Spuhr Nielsen-trænede J L’s Antonio vandt for Anders H. Nielsen. Det blev til et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs, inden at angrebet kom på sidste langside. Den svenskfødte hest overtog spidsen i sidste sving og sejrede i 1.20,7/2160 meter snore. Livi Noble tog andenpladsen, mens Deserts Machoman tog tredjepladsen.
Ejer: Anders H. & Laura S. Nielsen
Opdrætter: Anders S. Johansson
Træner: Laura Spuhr Nielsen
Kusk: Anders H. Nielsen
Se løbet her.

3. løb – Mon Cheri Flamingo
Det blev til karrierens første sejr for Henrik Thomsen-trænede Mon Cheri Flamingo (Panne de Moteur), da den vandt for Birger Jørgensen. Sejren kom i hus efter et løb i tredje par indvendigt og siden andet par udvendigt i 1.21,1/2160 meter snore. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Lyanna og Medina.
Ejer: C. Krogh, S. Nielsen & D. Petersen
Opdrætter: Kim & Gert Christennsen
Træner: Henrik Thomsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her (ikke klar endnu).

4. løb – Life Shadow
Jens Arne Hansen kom først til målstregen med egentrænede Life Shadow. Fra start kom parret til at sidde som første hest i andet spor, inden de kom ned i ryg på førende Krusedullen. På sidste langside kom hullet, hvorfra Lifa Shadow afsluttede til sejr i 1.20,0/2140 meter auto. Andenpladsen gik til Lady Bug, mens tredjepladsen gik til Keen To Try.
Ejer: Sune Hansen Veterinärpraktik AB
Træner: Jens Arne Hansen
Kusk: Jens Arne Hansen
Se løbet her.

5. løb – Hurricane Bøgedal
Det blev Katia Bøgedal, der kunne vinde med egentrænede Hurricane Bøgedal. Undervejs sad ekvipagen i tredje og siden fjerde par indvendigt, inden angrebet kom i tredje spor i sidste sving. Den syvårige hest afsluttede stærkt og sejrede i 1.19,1/2140 meter auto. Maxspirit tog andenpladsen, mens Fabrizio tog tredjepladsen.
Ejer: Katia Bøgedal
Opdrætter: Katia Bøgedal
Træner: Katia Bøgedal
Kusk: Katia Bøgedal
Se løbet her.

6. løb – Lucas Silvåkra
Martin Nilsson-trænede Lucas Silvåkra vandt med Birger Jørgensen i sulkyen, som dermed sikrede sig sin anden dagssejr. Parret kom til spids til åbningerne 19,0/500 meter og 20,9/1000 meter og den svenskfødte hest kunne hele vejen til mål til sejr i 1.19,8/2140 meter auto. Iconic Ride og Hope sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Martin Nilsson & Kirsten Petersen
Opdrætter: Jens Aage Nielsen
Træner: Martin Nilsson
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

7. løb – Handsome Henry W A
Det blev Kamilla Plambech, der kunne og slukke med egentrænede Handsome Henry W A. Fra start strøg ekvipagen direkte til spids til åbningerne 22,0/500 meter og 20,3/1000 meter, hvorfra syvåringen sejrede sikkert i 1.17,9/2140 meter snore. Andenpladsen gik til Grønært, mens tredjepladsen gik til Iowa.
Ejer: Stald Ferus
Opdrætter: Ania Holm & Winnie Mortensen
Træner: Kamilla Plambech
Kusk: Kamilla Plambech
Se løbet her.
Fotos af Niels Davernum














