DM for Professionelle Kuske på Fyn
Bliver det en debutant? Er Jeppe Juel mon klar til sin 5. titel efter sin skadespause? Står Henrik Lønborg ikke med rimelige køreture mod første DM-sejr efter ti podiepladser? Eller bliver det endnu engang Birger Jørgensens rolige kørehånd, der gør udslaget? I eftermiddag afvikles de første seks af i alt 12 afdelinger af DM for Professionelle kuske på Fyens Væddeløbsbane fra kl. 15.45 – spændingen stiger.
Der er masser at glæde sig til, når det nye koncept af DM for Professionelle Kuske indledes i eftermiddag på Fyn, hvor 12 kvalificerede kuske skal i ilden hele 10 gange – fem gange i eftermiddag og de sidste fem gange søndag i Aalborg.
Der er attraktive 20.000 kr. til den vindende heste i alle 12 afdelinger, der alle har 41.000 kr. i samlet præmiesum, og det er der kommet masser af fine løb ud af – alle udskrevet efter amerikanerprincippet.
Som altid har DH Sport foretaget seedninger i hver enkelt afdeling, så kortene er som altid blandet virkelig godt. Derfor er intet givet på forhånd, så det handler vel om at heppe lidt ekstra på favoritkusken og supplere med lidt sympatispil på mobilen.
Og er man i tvivl – ja, så er der altid den mangedobbelte danske mester, tidligere verdens- og europamester Birger Jørgensen, der må være eksperten over dem alle, når det kommer til kuskematcher.

Fyens Væddeløbsbane er en hestevæddeløbsbane beliggende i den vestlige del af Odense. Banen benyttes både til galop og travsport.
Banens omkreds: 1.000 meter
Bredde: ca. 19,5 meter
Opløbslængde: 250 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja
Snorestart: 9 heste i hver volte (5 + 4).
Autostart: 8 heste bag startbilen
Open Stretch: Nej
Banen blev indviet 2. juni 1935 da 7000-8000 tilskuere overværede de 8 premiereløb, heraf 4 galop og 4 travløb. Forud havde der i Odense været afholdt hestevæddemål i over 100 år. I 1832 blev der på Eksercerpladsen i byen afholdt det første officielle og organiserede løb med heste. Efter af der i løbet af 1920’erne var åbnet flere hestevæddeløbsbaner i Danmark, tog man i starten af 1930’erne det første initiativ til en permanent bane i Odense.
Hovedmanden bagved idéerne var formanden for Fyns Rideklub, oberstløjtnant Carl Th. N. Sørensen, havde i begyndelsen af 1933 de første møder for at kigge på konkrete muligheder for etablere en kombineret trav- og galopbane med tilhørende publikumsfaciliteter, stalde, træningsmuligheder m.v.
På et møde 13. november 1933 med medlemmerne af rideklubben, fremlagde Sørensen planerne for at bygge på et 60 tønde land stort område imellem Tusindårsskoven og bydelen Sanderum i det vestlige Odense.
Der var ikke umiddelbar opbakning for forslaget og der blev nedsat et 3-mands udvalg der blandt andet skulle kigge på alternative placeringer. Efter godt 4 måneders arbejde blev det besluttet at den første foreslåede placering i Sanderum skulle bibeholdes, og 30. april 1934 kunne man afholde stiftende generalforsamling i det nye selskab A/S Fyens Væddeløbsbane.
Der blev hurtigt bygget stalde af de nye hesteejere der blev tilknyttet den kommende væddeløbsbane. I februar 1935 var 48 galop- og 20 travheste tilknyttet det nye anlæg.
Den daglige træning foregik stadigvæk på eksercerpladsen, da selve baneanlægget endnu ikke var færdiganlagt. Travbanen blev etableret med en samlet længde på 1000 meter, og udvendigt blev der anlagt en 1750 meter lang galopbane på et underlag af græs.
Fotos af Gorm Foto
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






