Det kører godt for dansk træner
I juli 2017 nedsatte Kim Pedersen sig som selvstændig travtræner med tilknytning til Bjerke-banen i Norge. Kim Pedersen har sidenhen opnået store fremgange.
Kim Pedersen, vandt i 2020 sit første klassiske løb som træner da High Flyer, vandt en sikker sejr i Norsk Trav Kriterium med en førstepræmie på ¾ million kroner. High Flyver trådte sine ”barnesko” hos Skive-træner Morten Juul.
Kim Pedersens har i sin korte karriere vundet både E3-finalen, og Norsk Trav Derby. I går var der ny succes for stalden, da det blev to sejre på Momarken.
I hænderne på Per Oleg Midtfjeld sejrede den svenske vallak Epicure (Villiam) i tiden 1.16,1/2140 m. Auto. Præmie 20.000 NOK. Det var syvende sejr i karrieren den 5-årige traver.
Det blev til yderligere en sejr da staldens Barcelona Broline (Canepa Hanover) sejrede for Erlend Rennesvik i tiden 1.16,5/2140 m. Auto. Præmie 18.000 NOK.

Info.
Danske Kim Pedersen, født i 1988, stammer fra en lille by der hedder Serritslev, der ligger nord for Brønderslev, men i dag er han travtræner i Norge med base på Bjerkebanen
Som fjortenårig startede jeg hos Henrik Lønborg, hvor jeg var godt et halvt års tid. Min onkel, Finn Pedersen, var dengang manager for Flemming Jensen, som jo havde været en tur omkring Sverige, men nu havde slået sig ned i Hjallerup tæt på hvor jeg voksede op. Jeg var faktisk hos Flemming i fem år. Så tog jeg en uddannelse som beslagsmed.
– Det gjorde jeg hos Casper Jensen. Derefter kom jeg som staldmand til travtræner Bo Westergaard, ligesom han skulle til at slå sig ned i Norge. Jeg og en af hans staldpiger, som jeg var blevet kæreste med, besluttede os for at følge med.
Jeg valgte samtidig at gå på travskole i Norge, og da Bo rykkede tilbage til Danmark, fortsatte jeg i Norge som privattræner en tid og siden fra 2017 var det vist som public træner, hvad jeg så stadig er, har Kim Pedersen tidligere udtalt.

Har interessant dansk hest i træning
It’s Now or Never er en dansk 4-årig vallak efter Googoo Gaagaa og den amerikanske hoppe Hairspray. Hairspray, der selv vandt 13 løb i karrieren og satte rekord 1.11.0. I dag er Hairspray følhoppe på Bornholm hos Mikkel Stub Jørgensen.
It’s Now or Never har en helbror fra 2021, som er i træning hos Jeppe Rask i Skive. Navnet er Karlo Molar, og denne ejes af Stald Molar.
Mormor til It’s Now or Never er amerikanske My Starlight, hvis fire startende afkom er mindre end 500 kr. fra at runde en million kroner i indvundne præmier. My Starlight er mor til navne som Hairspray, Belphegor, der i 2019 blev solgt til Tyskland samt Fiore som var anden i Dansk Hoppe Kriterium.
It’s Now Or Never har vundet tre af karrierens første fem starter.
Fotos af Stein Larsen Trav365.NO
Tags: Kim Pedersen





