Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Der var fin sport på Jydsk Væddeløbsbane i dag

Der var fin sport på Jydsk Væddeløbsbane i dag

Travet.dk følger op på dagens løb fra Jydsk Væddeløbsbane, hvor vi giver dig et hurtigt overblik over resultaterne.

I oversigten finder du løbsrepriser og korte gennemgange af dagens præstationer.

Artiklerne udarbejdes som en service til vores læsere, trænere, hesteejere og opdrættere. Det er samtidig en måde at skille os ud fra mængden af travmedier. Vi leverer både optakter med tips og nedtakter med resultater og løbsrepriser.

DSC 6864

Jeppe Juel og Ophelia Boko gik til start som klare favoritter blandt spillerne, og ekvipagen levede fuldt ud op til forventningerne. Det blev dog ikke uden dramatik, for publikum måtte en tur på pinebænken, da Ophelia Boko slog over i galop undervejs.

Efter fejlen fik Jeppe Juel hurtigt bragt sin hest tilbage i feltet, og kort efter satte han et markant angreb ind. Farten var af en kaliber, som konkurrenterne ikke kunne matche, og sejren blev siden ganske sikker i tiden 1.17,2/1800 m auto.

Bag vinderen kæmpede Marron Laser flot efter at have ført længe, mens Jeanne d’Arc efter en flot afslutning var tredje.

Opdr: Boko Stables Holland B V
Ejer: Team World Wide Trot

Træner: Frank Kjelde
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

DSC 6881

Lansson

Det blev en særdeles populær vinder, der blev klappet i mål af tilskuerne på Jydsk Væddeløbsbane. Lansson og Steen Juul fik et perfekt løb i andet par udvendigt, og ind i sidste sving satte Juul angrebet ind. Trods enkelte aktionsproblemer viste Lansson sig stærkest og kunne afgøre løbet til sikker sejr.

Bag vinderen leverede Kalovaja Hindø en flot præstation til andenpladsen, mens Milady tog tredjepladsen efter et stabilt løb.

Vindertiden blev 1.16,5/1800 m auto.

Opdr: Stutteri Bodil Mølle & A.M. Thomsen
Ejer: Carl Erik Graunkær

Træner: Steen Juul
Kusk:  Steen Juul

Se løbet her.

DSC 6904

Love Caviar

Team Juul kunne notere sig dagens anden sejr, da Patrick Larsen styrede den Bo Jondahl‑opdrættede Love Caviar først over stregen efter en fornem og velovervejet styring.

Love Caviar fik et optimalt løb i andet par udvendigt, og ind i sidste sving valgte Patrick Larsen at sætte angrebet ind i tredje spor. Her fik han gradvist opbygget fart på sin hest, og ned gennem opløbet viste Love Caviar sig klart stærkest.

Favoritten afgjorde sikkert foran Luke Skywalker S, mens Elmo’s Fire tog tredjepladsen efter et stabilt løb.

Vindertiden for Love Caviar blev 1.15,8/1800 m auto.

Opdrætteren er i øvrigt et velkendt navn her på Travet.dk, hvor Bo Jondahl flere gange har været repræsenteret via vores salgsmenu, hvor der er formidlet flere heste.

Opdr: Bo Jondahl
Ejer: Skoie Racing

Træner: Steen Juul
Kusk: Patrick Larsen

Se løbet her. (Ingen løbsreprise fra ATG).

DSC 6924

 Keep Going Chief

Thomas Bonde har gjort et flot stykke trænerarbejde med Keep Going Chief, som endnu engang viste sin stærke form. Den velgående vallak tog nemlig karrierens tredje sejr i træk – og gjorde det på imponerende vis ved at føre fra start til mål.

Keep Going Chief kontrollerede løbet hele vejen og afviste alle angreb ned gennem opløbet. La La Land forsøgte tappert fra rygpositionerne og tog andenpladsen, mens Logima Connancy sluttede godt af som tredje.

Vindertiden blev 1.15,2/1800 m. Auto.

Opdr: Anne-Mette Højfeldt
Ejer: Anne-Mette Højfeldt

Træner: Thomas Bonde
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

DSC 6956

Inspired Lights

Dagens femte løb bød på en flot og velkommen vinder i Inspired Lights, som leverede en stærk præstation fra spids. Hesten tog føringen fra start og holdt et jævnt, kontrolleret tempo hele vejen, men sejren kom ikke uden dramatik.

Ind på opløbet kom Cardolan Byd nemlig flyvende ude i banen og pressede hårdt på, hvilket tvang Inspired Lights og kusken til at strække sig til det yderste. Favoritten holdt dog akkurat hele vejen til målstregen og sikrede sig en fortjent triumf.

Bag de to viste Kingston K fin form og tog tredjepladsen efter en solid indsats.

Vindertiden for Inspired Lights blev 1.16,8/2300 m voltestart.

Opdr: Heidi Vægter Lønborg
Ejer: Heidi Vægter Lønborg

Opdr: Heidi Vægter Lønborg
Ejer: Heidi Vægter Lønborg

Se løbet her.

DSC 6971

Hillary Kyvsgård

Prins Henriks Cup endte med en spændende og tæt afgørelse, hvor Birger Jørgensen og Hillary Kyvsgård kunne lade sig hylde som vindere efter et dramatisk opløb.

Løbet fik en hurtig åbning, da Ghania Sensei tog spidsen foran Loric Runancy, mens Steen Juul kom i en vanskelig position og måtte forcere Keep The Money frem som første hest i andet spor. De første 500 meter blev afviklet i 1.14,3, og kort efter målpassagen kom der galop for Loric Runancy, hvilket åbnede løbet yderligere.

Ind i sidste sving satte Hillary Kyvsgård og Birger Jørgensen angrebet ind. Ned gennem opløbet lignede det en sikker afgørelse til Hillary Kyvsgård, men som en trold af en æske dukkede Major Love og Morten Friis op med en voldsom afslutning.

Ved målpassage var det umuligt for publikum at udpege vinderen, og spændingen blev først udløst, da dommerne kort efter udråbte Hillary Kyvsgård som vinder.

Bag vinderen tog Major Love andenpladsen, mens Here We Go Chief leverede en stærk indsats til tredje.

Vindertiden blev 1.15,4/1800 m. Auto

Opdr: Peter & Inge Sudergaard
Ejer: Lars Fisker

Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6998

Warren Buffet

Team Juul fortsatte succesen med dagens tredje sejr – og samtidig blev det en triumf for John Kirketerp, der både ejer og har opdrættet vinderhesten Warren Buffet.

Patrick Larsen viste endnu engang, hvorfor hans kørehænder ofte bliver fremhævet her på Travet.dk. Han gav Warren Buffet et perfekt løb indvendigt, og da angrebspladsen omsider opstod, blev den udnyttet uden tøven. Hesten svarede fornemt og afgjorde sikkert ned gennem opløbet.

Warren Buffet sejrede i tiden 1.15,4/1800 m volte.

Opdr: 1887 Consulting A/S
Ejer: Stald Sotto

Træner: Steen Juul
Kusk: Patrick Larsen

Se løbet her.

DSC 7011

Itsgottobeperfect

Birger Jørgensen kom på tavlen med Itsgottobeperfect, der med dagens præstation udbyggede sin imponerende stime. Den seksårige vallak tog sin fjerde sejr i træk og er dermed fortsat ubesejret i 2026 efter endnu en overbevisende indsats.

Fra publikumssiden sendte Birger sin hest direkte mod spidsen, og derfra blev opgaven aldrig rigtig spændende. Itsgottobeperfect kontrollerede begivenhederne fra start til mål og viste igen, hvorfor han er én af årets mest stabile formheste.

Sejren blev sikret i 1.13,3/1800 m auto, og indtrykket var mindst lige så stærkt som tallene antyder.

Bag vinderen fulgte Houdini Shadow som nærmeste udfordrer, mens Twin Peak tog tredjepladsen.

Opdr: Michael Lønborg
Ejer: Stald Perfect

Træner: Birger Jørgensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 7036

Enzo Flame

Dagens sidste væddeløb fik en flot afslutning, da den Mette Holmer‑opdrættede Enzo Flame spurtede sig frem til sejr efter en stærk afslutning. Vallakken viste fin moral over de sidste meter og kunne til sidst afgøre sagen med tydelig autoritet.

Flemming Raundahl sad i sulkyen og leverede et velafstemt løb, hvor timingen i angrebet viste sig helt rigtig. Enzo Flame kvitterede med karrierens måske mest modne præstation.

Bag vinderen fulgte Frisk som nærmeste modbud, mens Doubletrouble T T tog tredjepladsen efter et jævnt, stabilt løb.

Opdr: Mette Holmer
Ejer: Flemming Raundahl

Træner: Flemming Raundahl
Kusk: Flemming Raundahl

Se løbet her.

Tak for at følge med gennem de seneste par timer.

Fotos af Ole Hindby.

2 banner dansk revision skive

banner ansager

banner spring taars

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

DUMBO med tekst scaled 1

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads