De unge har talt: Ingen fest uden hest!
Sådan indleder TV2 Nord en flot skrivelse om tilskuerfremgangen i Aalborg.
Væddeløbsbanen Spar Nord Arena har kæmpe tilskuerfremgang, og det er særligt yngre mennesker, der fylder tilskuerpladserne.
Når der heppes på hurtige heste forbinder de fleste publikum ved væddeløbsbanerne med ældre mennesker og store hatte.
Men sådan er det ikke på Spar Nord Arena.
De har sjældent oplevet så mange tilskuere som ved løbene i sidste uge. Banen får flere besøgende, og det følger en tendens i hele Danmark, skriver man. Læs hele artiklen her.

Næsten samme udmelding
Dagens skrivelse minder meget om den vi selv kunne bringe tidligere på måneden. En skrivelse som Dansk Hestevæddeløb sendte rundt, og som fortsat kan læses her.
Her meldte man ud:
Et godt alternativ
Hos banerne er den gode oplevelse er i fokus, og den handler om meget andet end bare væddeløbene. Udover bedre faciliteter har forplejningen fået mere end et nøk opad.
– At gå til væddeløb er blevet et godt alternativ til cafebesøgene. Det er svært at få armene ned, når væddeløbsbanen i Aarhus kan melde fuldt hus til løb, der begynder tirsdag eftermiddag klokken 16, siger Claus Juncker.
Dermed er grundstenene til store dage på væddeløbsbanerne lagt.
– Vi oplever en større begejstring og indlevelse hos de nye publikummer. De lever sig meget mere ind i løbene, og hestene klappes i mål. Det oplevede vi ikke for bare år tilbage. Det giver en positiv effekt på de aktive ryttere og kuske, siger Claus Juncker.
Fotos af
Hesselborg Foto
Travet.dk.






