”Dansker” mister licens
”Dansker” mister licens
Benny Christensen står nu i samme situation som blandt andre Robert Bergh og Preben Søvik.
For at have en trænerlicens i Sverige kræves det, at man har en gyldig F-skatteseddel, som svarer til momsregistrering i Danmark.
Solvalla-træner Benny Christensen har for nylig mistet sin F-skatteseddel. Da dette blev opdaget af Svensk Travsport, blev hans licens inddraget med øjeblikkelig virkning.
Robert Bergh mistede sin licens i juni sidste år, men det lykkedes ham at få alt på plads med Skatteverket inden for cirka tre måneder, så han kunne genvinde sin licens.
Benny Christensen har i de seneste år haft en meget lille træningsvirksomhed og næsten ingen startheste.
Beslutningen kan læses her – Klik her.
Om Benny Christensen
Danske Benny Christensen har arbejdet rundt om i verden. Tidligere Århus- og Jägersro-træner Benny Christensen har i flere år været bosat i Sverige.
Han er født i Danmark, nærmere bestemt i Virum nord for København, men har levet størsteparten af sit liv uden for landets grænser – faktisk var Benny kun seks måneder da forældrene i efteråret 1963 flyttede til Sverige.
Siden Benny i 1980 fik sit første job som staldmand hos Magnus Sandgren på Kalmar, har han således været vidt omkring i både Danmark, Sverige, Tyskland, USA og Canada.
Tags: Benny Christiansen, Sverige

