Dansk millionær i prøveløb
I april måned ankom C D til træner Kaj Jensen på Hovhedegaard efter at have været i træning i Frankrig. I morgen kan de fremmødte publikum opleve den danske millionær på Racing Arena Aalborg.
Det sker i morgendagens prøveløb.
Sammenlagt har C D under sit ophold i Frankrig hos Jean Michel Bazire tjent 1.2 millioner kroner.
I år har hoppen startet 8 gange og har vundet en enkelt sejr og tjent 187.333 kroner og forbedret sin rekord til 1.11.4a/2100 m. Det er blevet til en start i år på dansk grund.
Sammenlagt har C D tjent 1.962.103 kr. i karrieren, som tæller 60 starter.

C D vinder på Charlottenlund Travbane.
Kaj Jensen 70 og still going strong
I marts måned fulgte Kaj Jensen 70 år, men aktivitetsniveauet er på ingen måde sat ned i det daglige, hvor staldlisten tæller 47 heste. Ved årsskiftet var det 40 år siden Kaj etablerede sig som professionel travtræner ved Jydsk Væddeløbsbane. Både før og lige siden har han været banen en trofast støtte.
Førhen kørte Kaj Jensen masser af løb. De senere år har han i stigende grad ladet kendte catchdrivere varetage de fleste og største chancer i løbene. Ligeledes har Kaj Jensen været kendt for at give staldens unge medarbejdere fine chancer i løbene
Kaj Jensen været initiativtager til anpartsheste-projektet Stald Challenger 2016 omfattende seks heste med omtalte C D som den mest succesfulde. Succesen førte til etableringen af Stald Challenger 2019, ligeledes baseret på en vifte af ungheste med målsætning om at gøre sig gældende i årgangsløbene foruden sociale elementer i ejerkredsen omkring hestene.
Travtræner, hingsteholder, opdrætter, iværksætter, igangsætter og stutteriejer er blot nogle få af de mange titler, som JVB-træner Kaj Jensen med rette kan skrive på sit cv.







