Dansk konsortium handler italiensk
Der satset fortsat hårdt rundt omkring i det danske land. Et dansk konsortium, har netop købt den italienske 12-traver Urbanio (Adrian Chip) hos Hugo Langeweg JR, og hesten går i morgen mod Danmark.
Urbanio er en 7-årig hingst, der kommer med en frisk sejr fra Tyskland. I seneste start dansede Urbanio banen rundt på Gelsenkirchen, hvor hesten vandt på en 13 notering.
– Urbanio har også vist evnerne frem på fransk grund, hvor det er blevet til flere top tre -placeringer på Vincennes. Den 7-årige væddeløber har tjent i omegnen af 146.000 euro, fortæller Frank Kjelde til Travet.dk.
Hvis han kan vinde på en 13 notering på Gelsenkirchen-banen, så kan man overføre denne tid til en 11 notering her i Danmark. Han er købt til den danske hurtigklasse, hvor jeg tror at hesten kan begå sig.
Der er oprettet et konsortium på fem personer. Der er tale om velkendte navne, men også en helt ny mand i sporten har købt sig ind, uddyber Frank Kjelde. –
De velkendte navne er Klaus Kolin, Bo Jørgensen og John Thiesen.
Urbanio går mod Danmark i morgen, afrunder Frank Kjelde, som i samme moment fortæller, at tre af de udbudte heste fra salgsmenuen i dag er solgt.
Det betyder at fem heste, har forladt salgsmenuen på tre dage.




