Dansk hest vindertippet på Vincennes
Hvor ofte har man ikke hørt eller læst sætningen – Hesten trænger til nyt input eller nye øjne på sig.
De ord passer mere end godt til danske Close To Heaven, som aldrig tidligere havde startet i monte-sammenhæng i Danmark, men efter en enkelt start fra sulky ”sadlede” hestens nye træner Björn Goop om og efterfølgende har man valgt at starte primært i monté.
Det har man gjort så godt, at efter nogle starter i Sverige, har man valgt at prøve den danske traver i Frankrig. Den første start foregik fra sulky, og denne start resulterede i en syvende plads.
I seneste start var Close To Heaven ude i favoritdiciplinen monté, og her gik den danske traver fremragende, hvilket rakte til en andenplads. I aften skal Close To Heaven igen ud i monté og denne gang sker det på Le Croise-Laroche-banen.
Close To Heaven starter i Prix Du Mont Des Recollets, der har en samlet præmiesum på 24.000 euro.
Close To Heaven er tippet som vinder hos det franske spilselskab PMU.
Startlisten i dag kan ses her.
Spiludviklingen hos PMU kan følges her.



