COVID-19 smitte på Racing Arena Aalborg
Vi må desværre konstatere at antallet af smittede med Covid-19 virus på og omkring Racing Arena Aalborg gennem de sidste dage har været støt stigende.
Smitten findes både hos personer der været på Racing Arena Aalborg som gæster og blandt hesteejere og aktive heriblandt træner Pauli Andersen.
For så vidt angår den sidste har han ingen symptomer og er ikke syg, og opholder sig indtil mandag den 21. september i isolation. De øvrige medarbejdere i stalden har enten en negativ test, eller står foran at skulle testes.
De sidstnævnte vil af banen blive anmodet om ikke at opholde sig Racing Arena Aalborgs arealer indtil de har en negativ test.
Set i lyset af dette mødes bestyrelsen for Racing Arena Aalborg i dag kl. 17.00 for at vurdere om denne udvikling giver anledning til at ændre på planerne for afviklingen af Aalborg Store pris weekenden den 19. og 20. september.
Indtil dette møde er afholdt har vi ikke yderligere kommentarer.





