Copenhagen Cup vinder stopper karrieren
Karrieren blev aldrig den samme efter sejren i Copenhagen Cup. Nu er det slut.
Barack Face skal nu være avlshingst i Italien.
– Det har været alt for mange problemer, siger Lutfi Kolgjini til Sulkysport.

Adrian og Lutfi Kolgjini havde fra starten store forventninger til Barack Face. Som treårig var der planer om at tage til USA og deltage i The Hambletonian. Turen over Atlanten blev dog aldrig til noget, men som fireårig i 2023 tjente hesten over fem millioner kroner.
Han sluttede som nummer to bag Joviality i Svenskt Travderby og tog sin største sejr i UET Grand Prix på Solvalla halvanden måned senere.
Herefter åbnede Barack Face 2024-sæsonen med en sejr i Copenhagen Cup. Men så begyndte problemerne. I både Oslo Grand Prix og Ulf Thoresen-løbet skuffede han, og siden fulgte yderligere udfordringer. For nylig var han ellers meldt klar til comeback i Hallandsmesteren, men blev tirsdag trukket fra løbet på grund af dårlige blodværdier.
Nu fortæller Lutfi Kolgjini til Sulkysport, at Barack Face fremover skal fokusere på avl. Næste år skal han stå på Folli Breeding Farm i Italien.
– Når han har været på sit bedste, har Barack Face vist en enorm kapacitet, men vi har kæmpet i modvind længe. Jeg har aldrig oplevet en hest med så mange udfordringer som Barack Face. Nu får han ro til at vise sit værd som avlshingst, siger Lutfi Kolgjini til Sulkysport.
Barack Face nåede at vinde 8 løb på 27 starter og tjente i alt 6.569.899 kroner.

Om Barack Face
Ejer: Ellerströmgruppen AB & Stall Behåll AB
Opdrætter: Lufti Kolgjini & Anna Svensson
Træner: Adrian Kolgjini
Kusk: Adrian Kolgjini
Se sejren i Copenhagen Cup 2024 – Klik her.
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






