C You Again – Nærmer sig debut for Flemming Jensen
Den danske 12-Traver C You Again blev i marts måned formidlet til familien Clemmensen, og gik i samme moment i træning hos Flemming Jensen. Nu nærmer første start i regi Flemming Jensen sig.
“Mit helbred er ikke, hvad det har været. Jeg har derfor besluttet, at C You skal have chancen hos en anden familie. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er et fravalg af C You, jeg tror stadig på ham.
Nogle gange må man bare indse, at man ikke kan det hele.
Jeg håber inderligt, at C You vil udvise sit fulde potentiale, så jeg igen kan nyde at se ham vinde. For som min far ofte sagde, tåler man ikke andres lykke, så får man ingen lykke selv, fortalte Torben Grøn i forbindelse med salget.”
“Vi tog dækkenet af C You Again oppe hos Flemming, og han var simpelthen så flot og blank. Vi har aftalt, at Torben kommer med ud og hepper på C You, når den skal i løb, uddyber Thomas Clemmensen.
Han har taget godt imod Flemmings koncept, og det er planen at C You Again starter den 7/6 på Racing Arena Aalborg, fortæller Thomas Clemmensen til Travet.dk.”
C You Again har startet 36 gange med 15 sejre til følge.
C You Again, har ikke startet i 2021.
Hesselborg Foto.
.





