Breaking – Direktøren stopper i Skive (Opdateres)
Direktør på Skive Trav, Jan Nørbjerg, er i dag fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning. Det oplyser banens bestyrelse i en kortfattet meddelelse, skriver Dansk Hestevæddeløb.
Her skriver man:
Ved årsskiftet tiltrådte den 54-årige Jan Nørbjerg stillingen som direktør på Skive Trav.
Han nåede dog ikke at få ret lang tid på den post. Her til aften skriver banens bestyrelsesformand Ole Finderup følgende i en mail til Dansk Hestevæddeløb:
“Vi beklager at måtte meddele, at direktør Jan Nørbjerg i dag er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning. De daglige forretninger varetages indtil videre af kontoret på Skive Trav.”
Nyheden er IKKE meldt ud på egen hjemmeside endnu, men Dansk Hestevæddeløb har meldt ud.
Travet.dk tager selvfølgelig forbehold for at banen ikke selv har meldt ud om dette, og Travet.dk har selv en aftale med Jan Nørbjerg.
Den. 1 december skrev banen om banens nye direktør:
“Det er med glæde, vi har ansat Jan Nørbjerg som ny direktør på Skive Trav, hvor han pr. 1. januar 2021 afløser Steen B. Nielsen.
Jan er 54 år og bor med sin familie i Løgstrup mellem Skive og Viborg. Han har tidligere arbejdet i den finansielle sektor, senest som salgschef og souschef.
Derudover har Jan haft egen virksomhed, hvor han har arbejdet med rådgivning af butikker og handelsstandsforeninger inden for emner som kundeloyalitet og kundetilfredshed. I den sammenhæng har han udviklet en app, der interagerer mellem borgerne og forretningerne.
Jan har tidligere boet og arbejdet i Skive og har til hensigt at flytte tilbage til byen med familien.
»Jeg glæder mig til at starte på jobbet, og er parat til udfordringerne med at videreudvikle Skive Trav i samarbejde med alle de interessegrupper, der repræsenterer sporten.«
Opdateres!



