Bornholmsk avis køber Leroy M N
Vi kunne forleden fortælle at hesten Leroy M N var formidlet efter nogle dage på salgsmenuen. Det er avisen/nyhedsmediet Bornholm.nu, der har investeret i den veludseende Leroy M N.
Primus motor er Bjarne Hansen, og til Travet.dk kan han fortælle:
“Leroy M N går i træning hos Rene Jonassen så hurtigt som muligt. Målet er at få ham i prøveløb, så han kan være startklar til den kommende sæson.
Da der er tale om en relativt stor vallak, er det ikke sikkert, han vil passe til verdens mindste travbane, Bornholms Brand Park. Men det må vi vente og se.
Foreløbig skal han gøres startklar, fortæller Bjarne Hansen til Travet.dk.”

Som mange andre travtrænere er Rene Jonassen (f. 1969) også “arveligt belastet” som søn af amatørkusken Kaj A. Jonassen – vinder af over 100 løb og manden bag bl.a. sejrshesten Fokina.
Rene Jonassen tog beslutningen efter et praktikophold hos Arvid Olsen i 10. klasse. Her var han ikke længere i tvivl: Han ville være travtræner!
Efter skolen fik Jonas i 1985 job som staldmand hos Arvid Olsen, hvor han var i 14 år, hvor det bl.a. blev til tre landschampionater for jockeyer (1997-99) samt et par Jockeychampionater på Skovbo og NFT. Han vandt desuden Fini Els Jockeymesterskab.
Det blev til ca. 160 sejre som jockey inden Jonas d. 1. januar 2000 tog springet og startede som selvstændig med stald på Skovbo.
–

Det kigger jeg efter ved auktioner
Rene Jonassen har de senere år købt pænt ind ved de danske travauktioner.
– Det er et godt spørgsmål, som spænder bredt. Jeg kigger i første omgang på individet, da jeg gerne vil have fyldige heste. En anden ting, som jeg vægter højt, er hestens hove.
De skal være pæne, og hesten skal stå pænt på benene. Inden auktionen kigger jeg kataloget igennem og kigger på både mor og faren. Hvis jeg kan huske moderen for noget godt, så trækker det op.
Har den pågældende hest nogle søskende, der har gået godt, er det også noget der trækker op. Jeg kan samtidig gode lide anerkendte avlshingste og heste, der har vist de kan levere fine og holdbare heste. Jeg synes ikke, at jeg vil ud og forsøge mig frem, og derfor er mit fokus på de mere etablerede hingste.
Fotos af
Travfoto Bornholm – Torben Ager
Privatfoto






