Bornholm – Birger Jørgensen bedst på Bornholm

Løbsdagen på Bornholms Brand Park er netop overstået, og dagbedst blev Birger Jørgensen med tre sejre. De tre sejre betyder, at Birger Jørgensen er oppe på 112 sejre i 2020.

Dagens første sejr kom bag Betina Lund-trænede Livi Offshore (S J´S Caviar), som kunne føre fra start til mål. Det var fjerde sejr i år til den 4-årige vallak, som sejrede i 1.20,4/1860 m. Auto.

Birger Jørgensen var på pletten igen i 7 løb, hvor vinderhesten denne gang var Claus Tranberg-trænede Catch Me Will (Blue Mac Laid). Den 6-årige vallak, gjorde i dag sin femte start siden salget til Bornholm, og dagens sejr var nummer to. Der var tale om føring fra start til mål i tiden 1.20,3/1860 m. Auto.

Det var en særdeles glad hesteejer, som overfor Travet.dk kunne fortælle at han så frem til, at Birger Jørgensen skulle køre familiens heste. Det kan man godt forstå med facit i hånden, for Birger Jørgensen lukkede løbsdagen ved at vinde familien Dam´s Counting Stars (Olimede). Det skete i tiden 1.22,4/2140 m. Volte.

Vi noterede to dagssejre til Frank Mikkelsen, og så formåede John Gommans, Kasper K. Andersen samt Ulrik Christoffersen at køre først over målstregen i dag.

Se alle dagens 8 løb fra Bornholm her.

  1. Løb kan ses her
  2. Løb kan ses her
  3. Løb kan ses her
  4. Løb kan ses her
  5. Løb kan ses her
  6. Løb kan ses her
  7. Løb kan ses her
  8. Løb kan ses her.
Løbsrepriser er ikke tilgængelige på Fast Track her kl. 16.30.Vi kommer med links, når løbene er lagt op.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen