Bo Westergaard kom i centrum
Lidt forsinket grundet manglende hænder her på redaktionen gør vi er lidt på bagkant med dagens opdatering. Det er gået ud over Racing Arena Aalborg og deres løbsgennemgang.
Bo Westergaard stalden havde en god dag på ”kontoret” med sejre i det fire af fem starter. Vi bemærker også, at dagens femte vinder tidligere har været i træning hos netop Bo Westergaard.
Aalborg-træneren indledte løbsdagen da han sejrede med norske Thai Sansa (Muscle Hill). Den 5-årige hoppe var med i åbningskampen og kunne i en hastig åbning tage spidsen.
En position Bo Westergaard sidenhen slap til Ice Dragon og Birger Jørgensen. Thai Sansa sad klistret i ryggen på den førende inden Bo Westergaard kunne sende det afgørende angreb ind ned gennem opløbet.
Thai Sansa sejrede i tiden 1.12,0/1640 m Auto.
Bo Westergaard med ny nordmand
I dagens 2 løb kunne Bo Westergaard sejre bag egentrænede Ginger Peachy (Weingartner). Der var på forhånd positiver toner omkring den norske hoppe, som i dag gjorde sin første start i Aalborg-trænerens regi.
I dagens løb var der tale om føring fra start til slut. Et scenarie, som allerede inden løbet var en mulig. Det var således et par gode og informative beskeder Aalborg-træneren var kommet med inden løbsdagen.
Ginger Peachy sejrede i tiden 1.15,4/2140 m. Auto.
Vi bemærker også, at vores helt store fidus inden løbet besatte andenpladsen i form af Do It Gardenia. Den gav mere end 5 gange tilbage i dagens pladsspil og det er også værd at tage med.
Staldens førstemand kunne også
Vi har her på siden været fuld af lovord for Nicklas Korfitsen, som gennem et par sæsoner har leveret den ene fine styring efter den anden. I dag kunne Nicklas Korfitsen sejre bag Mikael T Hansen-trænede Fritjof S H (Ens Snapshot).
Fritjof S H havnede undervejs i andet par udvendigt og kunne sidde her indtil bagerste langside. Her sendte Nicklas Korfitsen sin hest fremad og kort efter blev det til positionen udvendigt på den førende.
Fritjof S H kunne sidenhen afgøre løbet til sin fordel i tiden 1.15,4/2140 m. Auto.
Dagens sejr var årets første for Nicklas Korfitsen.
Fighter Vang indfriede favoritværdigheden
Fighter Vang (S J´s Photo) og Bo Westergaard prydede dagens forside af baneprogrammet og den 5-årige vallak indfriede også favoritværdigheden i dagens 4 løb. I sulkyen sad Bo Westergaard, som dermed kunne notere sig for dagens anden sejr.
Vinderhesten er efter hoppen Rasmine Vang, som selv havde en forrygende karriere. En karriere der bød på 13 sejre i 28 starter og en karriereindtjening på 749.736. I avlen har Fighter Vang gjort det godt.
Bo Westergaard kunne overtage føringen på første langside og sidenhen kunne Fighter Vang holde hele vejen til mål i tiden 1.15,1/2140 m. Auto. Vi bemærker også en velgående Clark Gable på andenpladsen.
Tredje norske hest med sejr
De norske heste havde en god dag i Aalborg og i dagens 5 løb kunne Pastor Stephen-datteren Alexandra R sikre dagens tredje norske sejr. Det skete velassisteret af Nikoline Nikolajsen.
Nikoline Nikolajsen sendte Alexandra R ned i tredje par udvendigt og sidenhen kom det til at passe perfekt. I sidste sving fandt den dygtige amatørkusk plads til at søge ud i banen og i en stærk afslutning kunne Alexandra R sejre i tiden 1.16,6/2140 m. Auto.
Det var karrierens anden sejr til Alexandra R.
Se dagens fem løb her
Foto af Hesselborg Foto.







