Bo Westergaard – Det har været et sandt helvede
»Jeg skal bevise min uskyld. Det skylder jeg min familie, mine ansatte og alle dem som tror på mig, siger Bo Westergaard.«
Bo Westergaard satte ord på dopingsagen overfor svenske ATG under løbsdagen i Skive torsdag.
»Det har været et sandt helvede. Jeg er stærkt uenig i dommen. Jeg skal bevise min uskyld. Det skylder jeg min familie, mine ansatte og mine kollegaer.«
Han er klar på at hvis anken ikke fører til en anden dom, så er han færdig med travsporten.
»Står dommen fast, er jeg ude af travsporten for altid. så er det helt slut. Hvis denne dom står ved magt, så er det ingen retfærdighed til længer, mener han.«

Hvordan tror han det går, satte Westergaard også ord på.
»Jeg har en dårlig følelse. Jeg sover dårlig. Men jeg har fuld opbakning. Alle rundt mig ved at vi har orden i vores ting, fortæller han.«
Dommen i dopingsagen mod Westergaard lød på 2,5 års udelukkelse og 75.000 danske kroner i bøde. Han har anket med opsættende virkning. Det betyder at han kan drive sin forretning som normalt til den endelige dom.
Det danske forbund har nu 90 dage til at behandle anken.
Har delt trav-Danmark

Bo Westergaard sagen har fået meget opmærksomhed i ind og, ikke mindst i udlandet. I Sverige og Norge har der dagligt været omtale af sagen, og det har medført en usædvanlig hård tone på de sociale medier.
Vi har på vores egne medieplatforme oplevet at voksne mennesker lover hinanden tæv, vi har set opslag, hvor man opfordre andre til at søge psykologhjælp og så har vi set en delt holdning til Bo Westergaard.
Der er dem der sætter spørgsmålstegn ved skyldsspørgsmålet, dem der mener der må være tale om sabotage, og dem der mener at Bo Westergaard var dømt på forhånd grundet sammensætningen i SDK.
Der er også den grupper der stiller spørgsmålstegn ved dommen groft uagtsomhed. Hvorfor skal Bo W straffes hårdere end svenske trænere spørger man.
I den anden båd har vi kritikerne. De mener Bo Westergaard skal udelukkes fuldkommen fra sporten, da der er tale om andengangstilfælde, og de ønsker at straffen på 2,6 års udelukkelse skal strammet yderligere.
Det stilles også spørgsmål til mediernes rolle på nettet. Det svenske medie Trottosport.se har stillet sig kritisk overfor et dansk medie og i Norge har man ligeledes sat spørgsmålstegn. “Den samme som skrev pressemeddelelsen i forbindelse med dopingsagen, er den samme som Bo Westergaard har valgt at udtale sig til, skrev Trottosport (link vedhæftet) den 26 december.
Links.
Link til Trottosport – Artikel fra den 26 december.
Link til Trottosport – Artikel fra den 28 december.
Link til Aftonbladet – Artikel fra den 27 december.
Fotos af:
- Flemming Andersen.







