Birger og Thomsen er startet bedst
Birger Jørgensen har indledt bedst af alle på Charlottenlund Travbane, hvor han har indledt med sejre i de første to løb på hovedstadsbanen.
Den mangeårige landschampion har sejret med Dangerzone samt med Kazio. De to vinderheste er begge trænet på Nykøbing Falster F Henrik Thomsen.
Dagens første løb blev en knivskarp afgørelse, hvor Birger Jørgensen trak det længste strå med Henrik Thomsen-trænede Dangerzone (Donato Hanover). Dangerzone blev kørt til spids ud af første sving, og kunne lige akkurat afvise en godt afsluttende I’m The Lady, mens Manhattan Trot var tredje. Løbet blev vundet i tiden 1.18,2/2000 m. Volte.
Ejer: PP Holding 2006 ApS
Opdrætter: Global Farm AB
Træner: Henrik Thomsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

Bornholmsk opdræt
Birger Jørgensen kunne for anden gang i træk køre først over målstregen, og for anden gang bag en Henrik Thomsen-trænet hest. Bornholmsk-opdrættede Kazio (Muscle Massive) fik perfekt angrebsplads i sidste sving efter et inderbaneløb undervejs. Kazio sejrede sidenhen i tiden 1.16,4/2000 m. Auto . Andenplads til Glucose, mens tredjepladsen gik til Our Brodde.
Ejer: Stald KTAS
Opdrætter: Mikkel Stub & Vibe Haastrup
Træner: Henrik Thomsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

Kazio
Mikkel Stub & Vibe Haastrup er opdrætter af Kazio, hvis afstamning bestemt ikke fejler noget. Kazio er således lillebror til stortalentet Don Rossini, som desværre gik bort alt for tidligt efter en skade.
Kazio har Athene Trøjborg som mormor og i den stamme finder man flere fine heste også.
Kazio kunne i dag tage karrierens første sejr, og dette i karrierestart nr. 6.
Fotos af Martin Timm Holmstav samt privatfoto.
Tags: Kazio, Mikkel stub Jørgensen






