Billund Travbane skal udvikles til bæredygtigt bykvarter
Billund Travbane skal udvikles til bæredygtigt bykvarter, sådan indleder Billundonline.dk på deres hjemmeside i dag.
Billund Travbane skal over de kommende år udvikles til et bæredygtigt bykvarter med blandede boligformer, erhverv, grønne byrum og god plads til leg og kreativitet, så det nye område kan bidrage til visionen om Billund som Børnenes Hovedstad.
Det er KIRKBIs plan for området, som man opkøbte sidste år og overtager til nytår.
– Vi vil gerne have en bred dialog om udviklingen af det nye kvarter på Travbanen, så vi får så mange ideer og perspektiver med som muligt, før vi begynder at slå stregerne og lægge os fast på, hvad der skal bygges. På den måde vil vi sikre, at det nye kvarter både bliver et godt sted at være og et positivt bidrag til Billund som Børnenes Hovedstad, siger global ejendomschef i KIRKBI, Steen Pedersen i en pressemeddelelse.
Således vil der til sommer blive afholdt et åbnet borgermøde, hvor alle inviteres til at give input til, hvordan det nye kvarter på Travbanen kan blive et særligt sted i Billund. Forud for mødet vil der her i løbet af foråret blive gennemført interviews og møder med en bred kreds af aktører i Billund med henblik på at afklare behov og ønsker til det nye kvarter.
Se hele skrivelsen fra Billundonline.dk på dette link.
Flertallet stemte for salg
Et flertal af aktionærerne i Billund Trav A/S besluttede d. 18 august at vedtage et forslag, der gav bestyrelsen bemyndigelse til at sælge den 200.000 kvadratmeter store travbane på Nordmarksvej for ikke under 58 millioner kroner.
Den 14 september blev beslutningen vedtaget ved en ekstraordinær generalforsamling.
Beslutningen fra den ordinære generalforsamling stod dermed til trone.
I forbindelse med beslutningen lavede tvsyd dette indslag.




