Bedre debut i nyt regi leveres ikke
Flemming Jensen har igennem sin lange karriere haft mange fine heste mellem hænderne, og tidligere på året modtog Aalborg-træneren, den fine hoppe Estrella Sisa (Muscle Hill) i træning.
Mandag gjorde Estrella Sisa så sin første start i regi Flemming Jensen, og får 10 gang i blot 23 starter kunne den 5-årige hoppe løbe først over målstregen.
En god debut for den sejrsvante hoppe, der sejrede i tiden 1.14,2/1640 m. Auto.
En debut, der lover godt for fortsættelsen.
Estrella Sisa ejes af Stald Pimax og er opdrættet af Bjarne Ladefoged.
Fornemt afstammet
Estrella Sisa er efter amerikanske Muscle Hill og den danske hoppe Tiffany Sisa.
Tiffany Sisa er selv efter italienske Varenne og hoppen Oustanding. Mormor til Estrella Sisa, er også mor til heste som Magic Sisa, Sirocco Sisa, Unique Sisa med flere.
Går man længere tilbage på morsiden, finder man oldemor Britt Buurholt, og foruden at være mor til Outstandig er hun også mor til Derbykongen, der sejrede 16 gange i kun 39 starter.
Der er således gode papirer på Estrella Sisa, som uden tvivl bliver et interessant følhoppeemne, når den tid engang kommer.
Flemming til Lunden
Aalborg-træner Flemming Jensen og stalden gør næste starter på fredag, hvor stalden er repræsenteret på Charlottenlund Travbane. Her sender stalden fire heste til start.
Det er i år blevet til 2,3 millioner kroner i indkørte præmiepenge, mens stalden heste er løbet først over målstregen 71 gange.
Stalden hos Flemming Jensen tæller i dag 45 heste.
Fotos af Hesselborg Foto








