Bandit Brick i mulig debut for Malmqvist
Flemming Jensen sagde i december farvel til hurtigtraveren Bandit Brick, som gik til det svenske og nærmere betegnet Tomas Malmqvist.
Jægersro-træneren har anmeldt Bandit Brick til løbsdagen d. 15/2 på Jægersro, og det med Ken Ecce som kusk. De meldte til løbet kan ses her – Klik her.
For fire år siden blev hesten først trænerskiftet til Bjørn Goop, hvor efter Jeppe Juel overtog træningen af den nu 9-årige hest. Turen gik videre til Gitte Madsen, og i december måned 2021 overtog Flemming Jensen så træningen.
Bandit Brick står aktuelt med en karrieindtjening på 1.225.742 kr.
Bandit Brick ejes af Stald Pimax og er opdrættet af Anders Bredberg. I 2014 blev Bandit Brick handlet på den svenske Kriterieauktion for 410.000 SEK.
Stald Pimax
Niels Kaj Lindeskov Jørgensen er manden bag pseudonymet Stald Pimax. Og dermed er han den lykkelige ejer af sejrshesten Bandit Brick (Yankee Glide).
Stald Pimax er et navn, som er et sammendrag af navnene på Kaj Jørgensens to børn, Pia og Max.
Stald Pimax har gennem de seneste år investeret i nyt hestemateriale, og samtidig har man haft stor succes med sejrshesten Bandit Brick. Netop Bandit Brick har været en sand sejrshest for Niels Kaj Lindeskov Jørgensen med 36 sejre i karrieren.
Niels Kaj Lindeskov Jørgensen har i mange år været i restaurationsbranchen som tjener og restauratør.
Foto Burt Seeger.
Tags: Bandit Brick, Tomas Malmqvist




