B A Superhero til Åbergsdagen
Efter at have indkøbt B A Superhero i 2022, gik hesten i træning hos Bo Westergaard, hvor den gør 8. start.
Preben Munch Kjærgaard har flere gode heste i sit ejerskab, og en af dem er B A Superhero, der starter i Sverige på tirsdag.
Det sker i et løb på Jägersro, hvor det er dens træner Bo Westergaard, der som sædvanlig sidder i sulkyen bag hesten.
Ekvipagen har fået spor syv over 1640 m. Auto og der er en førstepræmie i løbet på 200.000 SEK.
I baneprogrammet er B A Superhero tippet som fjerde, mens Periculum er tippet som vinder.
Har gjort det godt i år
I de syv starter, som B A Superhero har gjort for Bo Westergaard har den ikke været dårligere end nummer tre i løb.
De fire sejre er taget i tre forskellige lande. I Danmark på Lunden og i Odense, i Sverige på Åby samt på Bjerke i Norge.
Inden tirsdagens start er det blevet til 10 sejre i 32 starter for hesten, der har tjent 1.816.779 kroner i sine starter.
Hestens rekord på 1.09,2a blev sat i oktober måned i fjor i et løb, hvor den sluttede uden for præmierækken.
Foto Burt Seeger.





