Auktion for uheldig kusk – Er blevet blind
Dette vil vi her på Travet.dk gerne støtte op om.
I morgen afvikler TR Auktioner i Sverige en velgørenhedsauktion til fordel for Peter Eriksson, der kom så forfærdeligt til skade for nylig, da han blev ramt i hovedet.
Den 8. juli var Bollnäs-træner Peter Eriksson ude for en frygtelig ulykke på Rättvikstravet, hvor Peter blev alvorligt kvæstet. Der er nu startet en indsamling af blandt andre Magnus A Djuse, Stig H Johansson, Svante Båth, Hans Adielsson og Erik Adielsson, hvor de midler, der kommer ind, går ubeskåret til at hjælpe med genoptræningen og de tilpasninger, der skal foretages.
Vi bemærker også at danske Lillian Uglebjerg udbyder en måneds træning på fredagens auktion. Auktionen åbner torsdag den 1. august kl. 08.00 og slutter med en live-auktion fredag den 2. august kl. 19.00.
Auktionssiden kan findes her.

Blind efter spark fra hest
For tre uger siden blev Peter Eriksson sparket i ansigtet, da hans hest sparkede og ramte Peter Eriksson direkte i ansigtet. En voldsom hændelse som har rystet hele norden.
Eriksson lå i koma i flere dage efter ulykken og har gennemgået en række operationer.
– »Peter er nu vågen, og hans situation er blevet bedre i løbet af den sidste uge, men han har mistet synet som følge af ulykken,« sagde han.
Travet.dk kan kun anbefale alle at støtte op om Peter Eriksson.
Foto af Lena Emmoth/TR Bild






