Aftenkaffen på Jydsk Væddeløbsbane
Har du planer om hygge i Aarhus i aften? Mangler du et sted at indtage din aftensmad? Og vil du samtidig underholdes via fin sport i perfekte omgivelser? Ja, så er Jydsk Væddeløbsbane det helt rette valg.
Der er masser af muligheder for at være part i gode oplevelser i Kongelunden-området i Aarhus, når Jydsk Væddeløbsbane fra kl. 17.00 er vært for otte løb.
Restauranten er naturligvis åben, og det er også Brødrenes Foodtruck og Tutten på staldområdet. Der er tilmed mulighed for selv at medbringe en picnickurv, så der er stort set frit valg på alle hylder.
I forhold til det sporslige er der mulighed for at opleve lokale Michael Lønborg, der har indledt sæsonen relativt roligt, men nu ser ud til at have staldens A-hold på vej tilbage fra vinterferie.
Lønborg er tippet som vinder i sine første fire køreture i aften, og deriblandt finder vi sejrsvante Ghania Sensei. Den fine røde hest er ejet og opdrættet af Jesper P. Nielsen, der tilmed er sikker på en tur i vindercirklen i aften.

Bet25 og Dansk Hestevæddeløb har nemlig kåret Jesper P. Nielsen som Kvartalets Profil inden for den danske væddeløbsport, og du kan møde ham og Bet25 til en hyldest og en snak i vindercirklen efter 5. løb.
Du finder mere info, billetsalg, baneprogram og meget mere ved at trykke her.
Historie
væddeløbsbanen blev indviet søndag den 29. juni 1924. Forud for indvielsen gik års arbejde fra Jydsk Væddeløbsforening og Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland, der i 1922 var blevet fusioneret.
Jydsk Væddeløbsforening havde siden stiftelsen i 1898 afholdt flere væddeløb i omegnen af Aarhus. De fleste blev afholdt på Marselisborg Mark, men enkelte gange blev der også afholdt væddeløb på Skejby Mark. Bortset fra enkelte undtagelser i 1910’erne var alle væddeløbene galopløb. Aarhus havde ingen travtradition og både Skejby og Marselisborg Mark var alt for ujævne og kuperede til travløb.

Vi har tidligere skrevet – Startede på Jydsk Væddeløbsbane
Den 1. januar 1980 blev travtræner på Jydsk Væddeløbsbane tilskrevet cv’et, og Birger Jørgensen var klar til at tage kampen op med banens mangeårige championtræner Vagn Lønborg, der havde vundet 19 championater i træk.
Birger Jørgensen viste ingen nåde. Vagn Lønborg nåede det 20. championat, men måtte herefter se langt efter Birger Jørgensen, der allerede i sit andet år på banen blev champion med 67 sejre.
I 1982 måtte Birger Jørgensen afvige championatet på hjemmebanen, men fra 1983 til 1989 stod gentlemandens navn indskrevet på championat i Aarhus. I 1985 satte Birger rekord, da han vandt 120 sejre på banen i en og samme sæson.
Mange forbinder Birger Jørgensen som catchdriver, men han har haft og har stadigvæk heste i træning. I 1988 kom karrierens første derbysejr, da han vandt med Lancelot Broholm den sidste søndag i august på Lunden.

Fra derbysejr til europamester
Efterhånden havde Birger Jørgensen slået sit navn fast med syvtommersøm, og i 1989 kom endnu et af karrierens højdepunkter. Det blev således til europamesterskabet for travkuske, der blev hjemtaget i Finland.
I 1990 og 1991 sad Henrik Lønborg på championatet i Aarhus, men herefter tegnede Birger Jørgensen sig for et ny abonnement på championaterne. Fra 1992 til og med 2009 var Aarhus-trænerens navn det eneste på listen.
Netop i 2009 kom endnu en af karrierens store triumfer. Birger Jørgensen tog til VM for travkuske i Norge, og vendte hjem til jyske med en guldmedalje omkring halsen. Den foreløbig eneste træner i Danmark med begge titler. Det samme år blev Birger også kåret til Årets Idrætsnavn i Aarhus
Ind i mellem nåede Birger Jørgensen også at sætte rekord for antal sejre på de danske baner i en og samme sæson. I 2000 blev det hele 347 sejre på en og samme sæson. En rekord, der kan blive svær at slå.

Landschampionen Birger
Det er ikke kun på sin hjemmebane, at Birger Jørgensen har vist sig frem. Det er således blev til mange landschampionater i Danmark. Det hele startede i 1985 og med få undtagelser har JVB-træneren vundet flest sejre hvert år.
I 2013 kom endnu en sejr i Dansk Trav Derby, hvor Peter Rudbeck-trænede Stand And Deliver, vandt for Birger Jørgensen. Den anden og foreløbig sidste sejr i Dansk Trav Derby.
Det er ikke kun i Dansk Trav Derby, at Birger Jørgensen har fundet vejen til målstregen. I Dansk Hoppe Derby er det foreløbig blevet til fire sejre. Det er sket med Echuca Cæsar (2001), Filippa Hydrup (2002), Nobodybeatsthebeat (2009) samt Amulet (2016).
Birger Jørgensen er også den træner med flest aktier i DM for travtrænere. Det er blevet til hele fem DM-titler. De er blevet hjemtaget i 2000, 2001, 2003, 2014 og 2018.
Fotos af
Ole Hindby
Burt Seeger





