Aalborg står for det danske program
Velkommen til sommertrav på Racing Arena Aalborg. Undervejs i dagens ni løb bydes der bl.a. på interessante opgør for både treårige hopper, fireårige hopper samt ikke mindst årets første toårsløb på Racing Arena Aalborg.
Hvis der indledningsvis fokuseres på de yngste, toåringerne, så påkalder det sig altid ekstra interesse, når skibonitten Peter Rudbeck sender nye talenter på scenen.
Ikke mindst når der som i tilfældet Justlikejessejames er tale om et afkom efter stjernehoppen Nobodybeatsthebeat. Foruden hun selv var en fremragende væddeløber, er hun i avlen blevet mor til blandt andre Dontpaytheferryman (785.000 kr.), Fox On The Run (580.000 kr.) og Howlingatthemoon (515.000 kr. med mere i vente).
Med Cantab Hall som fader taler vi med Justlikejessejames om en helbror til Dontpaytheferryman og Howlingatthemoon, hvorfor ”den lille nye” er henvist til en karriere omgærdet af enorme forventninger alene i kraft af afstamningen.
Hesten bliver yderst interessant at følge i debuten, hvor Isabella C N, der var en flot anden i debuten i Århus, kan blive en hård nød at knække. Lillesøsteren til Elegant C N (1.10,6/518.000 kr.) vil formentlig kun være gået frem med løbet senest.
Tilsvarende har Pauli Andersen-duoen Jack Is Back og Joe d’Amerique fordel af at have debuten afklaret mens debuterende Jalte Bork i lighed med Justlikejessejames har forpligtende aner som første afkom efter Amalie Bork (1,1 mio. kr.).
Dagens treårs-hoppeløb (V5-4) og fireårs-hoppeløb. (V5-2/V4-4) tegner ligeledes interessante. I sidstnævnte er der gensyn med blandt andre den kapacitetsfulde Gejst som er ubesejret i fejlfrit løb efter tre sejre i syv starter, og har vundet i begge starter på Racing Arena Aalborg.
Denne gang får hesten Gordon Dahl som makker i mødet med en stribe andre kompetente heste, så også her kan der være et godt væddeløb i vente. Nye topresultater på udebane Heste og kuske tilknyttet Racing Arena Aalborg fortsætter med at hævde sig internationalt.
Seneste skud på stammen er Bo Westergaard-trænede Hello Stone, som forleden på Solvalla vandt et løb i Margaretas Tidiga Unghästserie med 300.000 SEK til vinderen, velassisteret af Nicklas Korfitsen. Samme dag sluttede Hilton og Jeppe Juel fjerde til 45.000 SEK i et tilsvarende løb for hingste/vallakker, ligesom Flemming Jensen-trænede Bandit Brick sluttede anden til 50.000 SEK i et af de øvrige løb, indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram til i dag finder man her Klik her.
Banen
Aalborg Væddeløbsbane eller Racing Arena Aalborg er en hestevæddeløbsbane beliggende hundrede meter syd for Limfjorden, i den nordvestlige del af Aalborg. Banen benyttes både til galop og travsport.
En omgang: 1000 meter
Bredde: ca. 20 meter
Opløb: 250 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja, 14%
Snorestart: 8 heste pr. Volte (5+3)
Autostart: 8 heste bag bilen
Open Stretch: Nej
Spil med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







