Aalborg – Sejrede og stopper karrieren
Den 13-årige Rocky Egedal (Dream Vacation) sejrede i dag på Racing Arena Aalborg, og stopper samtidig løbskarrieren. Rocky Egedal stopper karrieren med 29 sejre og rekord 11.
Det er en nyhed, som Travet.dk har ligget inde med i længere tid.
Hvis Rocky Egedal kunne tage en sejr mere i karrieren, så var det slut. Det lykkedes i dag for Rene Kjær at køre Rocky Egedal først over målstregen og dermed er karrieren slut.
Rocky Egedal har givet Børge Mathiesen utroligt mange oplevelser. Det er blevet til 183 starter, hvor indtjeningen er rundet millionen.
Den 13-årige traver har vundet løb på
- Billund
- Aarhus
- Odense
- Skive
- Billund
- Charlottenlund
- Aalborg
Dermed har Rocky Egedal vundet på samtlige danske væddeløbsbaner på nær Bornholms Brand Park og Nykøbing Falster.
Det er ligeledes blevet til sejr på svensk grund.
Rocky Egedal er opdrættet af Børge Mathiesen og ejes af Stald Egedal.
Se dagens sejr fra Aalborg – Her.
Se dette indslag med Børge Mathiesen fra TV2 SYD.
Tak for mange fine oplevelser skal lyde herfra.
Foto af Hesselborg Foto.







