Aalborg – Fire kuske tog halvdelen af dagens løb
Fire kuske tog sig af halvdelen af dagens løb i Aalborg. Steen Juul og Mads Hviid kom på tavlen tre gange, og det samme gjorde Bo Westergaard og førstemanden Nicklas Korfitsen.
Steen Juul sejre bag lånegodset Glad Nock (S J´s Photo), som indledte løbsdagen ved at tage karrierens tiende sejr. Glad Nock kunne efter endnu en strålende præstation sejre i tiden 1.14,4/2140 m. Auto.
– Det er en fantastisk glad og fin hest at køre. Han udstråler energi og elsker sit arbejde. Det løste sig rimeligt, men jeg havde håbet på lidt mere tempo undervejs. Jeg følte, jeg havde kontrol rundt sidste sving, fortalte Steen Juul.
Steen Juul kunne sidenhen sejre bag egentrænede Festival Of Speed (Cantab Hall De), der indledte sæsonen med sejr i Liga 1 finalen. En indsats, hvor sidste års derbyvinder måtte melde kulør efter en rejse som første hest i andet spor undervejs. Festival Of Speed sejrede i tiden 1.13,8/2140 m. Auto.
– Det er altid en bekymring at havne udvendigt, men det blev, som det blev. Jeg følte, jeg havde nogenlunde styr på Morten Friis, men jeg vidste ikke, hvad de andre havde at byde på. Vi skal fortsat have arbejdet med stilen på ham, sluttede Steen Juul efter sejren med Festival of Speed. –

Mads Hviid på tavlen
Elsztain (R C Royalty) vandt Liga 4-finalen for Mads Hviid Nielsen efter føring fra start til mål.
– Han føltes fin hele vejen, så jeg synes, han skulle have chancen i spids. Han var stærk hele vejen, men jeg blev lidt nervøs til slut, hvor Birger kom tæt på, var ordene efter sejren med Elsztain.

Team Westergaard
Bo Westergaard kunne i overlegen stil sejre bag egentrænede On The Deck (Walner) efter tidlig føring. On The Deck kunne sejre helt efter behag i tiden 1.16,1/2140 m. Auto og er klar til større opgaver.
Aalborg-træneren kom også på tavlen bag egentrænede Hello Stone, som vi havde fokus på i vores optakt, havde fokus på. Hello Stone løste opgaven og sejrede i tiden 1.16,0/2140 m. Auto. En interessant hest at følge fremadrettet.
Classichap præsenterer Påskeliljen, Finale gav sejr til Bo Westergaard-trænede Glide For The Win (Charly Du Noyer), som blev styret rundt af staldens jockey, Nicklas Korfitsen.
Glide For The Win sejrede i tiden 1.15,8/2160 m. Auto.

Vi bemærkede fra løbsdagen.
Jan Dahlgaard sejrede i Liga 3 finalen bag staldens Son Of Sizzling.
Flemming Jensen sejrede i Liga 2 finalen bag C You Again.
Birger Jørgensen kom på tavlen i dagens 4-års løb bag italienske Condor Jet.
Jörgen Sjunnesson sejrede bag Magnus Ladegaard-trænede Giselle Laser.
Jeppe Juel sejrede bag egentrænede Hope Daubjerg i dagens 11 løb.
Holck Søndergaard sejrede i dagens sidste løb bag egentrænede Frederik H S
Se dagens 12 løb her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Fotos – Hesselbor Foto.







