Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Dansk Hestevæddeløb melder ud

Dansk Hestevæddeløb melder ud

Vi tager temperaturen på Sverige-aftalen, sådan lyder det fra Dansk Hestevæddeløb i en mail til de danske travmedier.

Vi skal gøre opmærksom på at Travet.dk tidligere på måneden stillede spørgsmål til Dansk Hestevæddeløb om netop dagens emne

Oktober er lige om hjørnet. Og for dem, der har fulgt Sverige-aftalen tæt, betyder det, at vi går ind i den sidste del af opløbet.

September lakker mod enden, og de sidste afgørende træk skal nu tages, før målstregen forhåbentlig kan krydses i regi Sverige-aftale. Så hvor står vi egentlig lige nu?

Administrerende direktør Pål M. Tung er hevet ud af forhandlingsrummet og bedt om at svare på tre korte spørgsmål om status på Sverige-aftalen, så vi kan tage temperaturen på de intense forhandlinger.

Du finder Pål’s svar nedenfor. Svar der vidner om en optimisme og om ambitiøse tanker på sportens vegne. Og svar som forhåbentligt giver lidt til de videnshungrende imens vi venter.

Vi følger naturligvis op her på danskhv.dk, inden oktober når sin afslutning, og glæder os til at kunne folde indholdet af aftalen nærmere ud.

For nu, 3 hurtige til Pål M. Tung: 

Ja, vi er bestemt positive på den danske hestevæddeløbssports vegne.

Den principielle enighed, vi arbejder ud fra, bringer den danske hestevæddeløbssport et væsentligt skridt tættere på et langsigtet og bæredygtigt økonomisk fundament.

Den nye aftalestruktur skal give sporten bedre muligheder. Vi har lagt et højt ambitionsniveau for sporten, og jeg ser frem til at kunne præsentere de elementer, der samlet set skal danne grundlaget for den nye aftale.

Det må være den den langt mere direkte sammenhæng mellem indsats og resultat.

Fremover vil sportens økonomi i højere grad være påvirket af det, vi selv formår at skabe. I mange år har en væsentlig del af vores økonomiske fundament været sikret gennem støtte. Det er ikke et grundlag, vi kan tage for givet fremover. Derfor arbejder vi på en aftale, der skal sikre sporten størst mulig økonomisk værdi på baggrund af den aktivitet og vækst, vi selv er med til at skabe.

Forhandlingerne handler lige nu om de konkrete tal, procenter og aftalevilkår. Men princippet er, at der skal være en mere direkte sammenhæng mellem væksten i og omkring sporten og det bidrag, der føres tilbage til sporten.

Det betyder også, at vi som sport i højere grad vil kunne mærke værdien af at levere et stærkere sportsligt produkt med flere heste pr. løb og en bedre oplevelse på banerne.

Som sport har vi et utroligt stort potentiale, som jeg tror på at vi kan indfri i fællesskab. Det kræver, at vi på tværs af organisationer og baner styrker produktet, øger interessen og tiltrækker flere mennesker til sporten.

Det er en ambitiøs aftale på sportens vegne, hvor der kan, og skal, forventes noget af os alle sammen.

Det er fortsat vores klare ambition og tidsplan. Der er enighed om retning og struktur. Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport er enige om hovedprincipperne for et nyt, langsigtet samarbejde.

Vi er kommet meget langt i forhandlingerne og har sammen med Svensk Travsport lagt et godt fundament. Der er enighed om den overordnede retning og struktur, og vi er enige om hovedprincipperne for et nyt og langsigtet samarbejde.

Vi er i den afsluttende fase, hvor de resterende forhold skal forhandles og aftalerne færdiggøres inden vi endeligt kan sætte underskrifterne.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK