Den svenske dopingsag omkring Jeu Set Et Match har netop fået en disciplinær afgørelse. Amatørtræner Tommie Fridén er idømt en bøde på 17.000 svenske kroner. Herhjemme venter vi fortsat på afgørelser i sagerne omkring Bjørn Spangenberg og Ginai.
Jeg har som mange andre fulgt Spangenberg-sagen, siden den blev offentliggjort i januar. Senere kom sagen om Ginai til. Begge sager har nu været under behandling i flere måneder, og der er fortsat ikke meldt en dato ud for, hvornår vi kan forvente en afgørelse.
Det får mig til at stille et ganske enkelt spørgsmål: Hvor længe er det rimeligt, at sådanne sager skal tage? Og så er der et andet spørgsmål, som efter min mening er mindst lige så vigtigt. Nemlig spørgsmålet om etik.
For hvordan behandler vi egentlig mennesker, der er involveret i alvorlige disciplinærsager? Og hvilket ansvar har sportens myndigheder for, at de får en afgørelse inden for rimelig tid?
Spangenberg-sagen nærmer sig et år
Den 23. januar meddelte Dansk Hestevæddeløb, at Bjørn Spangenbergs trænerlicens var blevet midlertidigt inddraget. Baggrunden var et uanmeldt kontrolbesøg den 24. november 2025, hvor der blev fundet større mængder dyrlægeforbeholdt medicin og forskelligt udstyr i stalden. Spangenberg har afvist at have ansvaret for fundene.

Siden januar har han haft sin trænerlicens inddraget, mens sagen er blevet undersøgt. Vi har tidligere på Travet.dk henvendt os til Dansk Hestevæddeløb for at få en status.
I juli fik vi oplyst, at sagsbehandlingen fortsat var i gang, og at man ikke kunne sætte nogen dato på, hvornår sagen kunne sendes videre til Skandinavisk Dopingkomité.
Den 25. september blev materialet sendt videre til komitéen. Det oplyste Dansk Hestevæddeløb fire dage senere. Nu skriver vi den 17. november. Der er gået næsten ti måneder, siden licensen blev inddraget, og knap et år siden kontrolbesøget.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad den endelige afgørelse skal være. Det er der andre, som har ansvaret for. Men jeg mener, at det er rimeligt at spørge, om en så lang behandlingstid er acceptabel.
For den person, som står midt i sagen, handler det om langt mere end papirarbejde. En midlertidig licensinddragelse har betydning for muligheden for at udøve sit erhverv. Det gør spørgsmålet om sagsbehandlingstiden særligt vigtigt.
Ginai-sagen rejser samme spørgsmål
Den anden sag handler om Ginai og den positive dopingprøve efter starten i Aalborg den 24. maj. Her viste både A- og B-prøven et positivt resultat for koffein. Hesten blev diskvalificeret fra løbet og fik startforbud.

I juli blev der udtaget en ny prøve hos træner Knud Mønster. Denne C-prøve var negativ, og Dansk Hestevæddeløb meddelte derfor, at Ginai igen kunne starte fra den 13. oktober. Men dermed var sagen ikke afsluttet.
Spørgsmålet om et eventuelt træneransvar skulle fortsat behandles, og også denne sag blev den 25. september sendt til Skandinavisk Dopingkomité. Ginai er altså tilbage i løbene, men der er fortsat ikke offentliggjort en endelig disciplinær afgørelse.
Det er vigtigt at skelne mellem den sportslige konsekvens for hesten og spørgsmålet om et eventuelt ansvar hos de involverede. Den negative C-prøve fra juli ændrer ikke i sig selv resultatet af de tidligere prøver.
Alligevel står vi tilbage med det samme spørgsmål som i Spangenberg-sagen: Hvor længe skal man vente på en endelig afklaring?
I Sverige er der netop faldet en afgørelse
Det er interessant at se på en sag fra Sverige, hvor amatørtræner Tommie Fridén netop har fået sin straf udmålt. Hans hest Jeu Set Et Match var først over målstregen i et V85-løb på Axevalla nytårsaften den 31. december 2025. Efterfølgende viste en dopingprøve sig at være positiv.

Den 18. marts offentliggjorde Svensk Travsport, at A-prøven havde vist forekomst af betametason, et glukokortikoid, der blandt andet anvendes i betændelseshæmmende medicin. Stoffet har ifølge de svenske regler en karenstid på mindst 28 døgn.
Måneden efter meddelte Svensk Travsport, at B-prøven ligeledes var positiv. Jeu Set Et Match fik tre måneders startforbud og blev efterfølgende frataget sejren. Sagen fortsatte imidlertid for træneren.
Den 16. november kunne det svenske travmedie Sulkysport fortælle, at Svensk Travsports Ansvars- og disciplinnævn havde idømt Tommie Fridén en bøde på 17.000 svenske kroner for overtrædelse af antidopingreglementet.
Sagen omfattede også forhold omkring opbevaring og håndtering af receptpligtig medicin. Træneren havde under undersøgelsen forklaret, at den positive prøve kunne skyldes påvirkning fra behandling af en anden hest i stalden. Den forklaring fritog ham ikke for ansvar ifølge nævnets afgørelse. Afgørelsen kan ankes inden for 14 dage.
Dermed er der truffet en disciplinær afgørelse i en sag, hvor den positive prøve først blev offentliggjort næsten to måneder efter den danske meddelelse om Spangenbergs midlertidige licensinddragelse.
Der er gået knap otte måneder fra den svenske offentliggørelse i marts til afgørelsen i november. Regner vi fra selve løbsdagen nytårsaften, er der gået godt ti måneder. Det er heller ikke nogen kort sagsbehandlingstid. Men der er nu en konkret afgørelse at forholde sig til.
Jeg er helt med på, at man ikke uden videre kan sammenligne de tre sager. De har forskellige omstændigheder, og de disciplinære spørgsmål er ikke nødvendigvis de samme. Alligevel giver det anledning til eftertanke, at den svenske sag nu har fået en afgørelse, mens vi herhjemme fortsat ikke har fået nogen tidshorisont for afslutningen af de to danske sager.
Der er også et spørgsmål om etik
For mig handler det her ikke kun om paragraffer, analyser og sagsbehandlingstider. Det handler også om etik og om den måde, vi behandler hinanden på i travsporten.
Når en træner bliver involveret i en dopingsag, kan konsekvenserne være betydelige. Ikke kun sportsligt og økonomisk, men også menneskeligt. En sådan sag kan påvirke omdømme, samarbejdsrelationer og fremtidsmuligheder, længe før der ligger en endelig afgørelse.
Derfor mener jeg, at sportens ansvar ikke stopper ved at sikre, at reglerne bliver overholdt. Der følger også et etisk ansvar med for at behandle sagerne inden for rimelig tid og med respekt for de mennesker, der er involveret.
Vi skal være konsekvente, når reglerne bliver overtrådt. Det skylder vi hestene, de øvrige aktive og alle dem, som forsøger at drive deres sport efter reglerne. Men vi skylder også de involverede, at de ikke skal leve i uvished længere end nødvendigt.
Det er efter min mening ikke rimeligt, hvis en midlertidig foranstaltning i praksis får meget langvarige konsekvenser, uden at der samtidig er en tydelig plan for, hvornår sagen kan afsluttes.
Her har jeg især Spangenberg-sagen i tankerne. En mand har i snart ti måneder været uden sin trænerlicens. Uanset hvad den endelige afgørelse bliver, er det en alvorlig situation.
Og hvad med de mennesker, der har deres daglige gang omkring de involverede? Hesteejere, medarbejdere og samarbejdspartnere kan også blive berørt, når en sag trækker ud.
Etik handler i mine øjne både om at beskytte sporten mod doping og om at sikre en ordentlig behandling af mennesker. De to hensyn burde kunne gå hånd i hånd.
Retssikkerhed gælder begge veje
Jeg ønsker bestemt ikke, at nogen skal dømmes på forhånd. Tværtimod. Netop derfor mener jeg, at lange sagsbehandlingstider bør give anledning til en diskussion.
Travsporten skal naturligvis have et effektivt antidopingarbejde. Det er nødvendigt for hestenes velfærd, for fair konkurrence og for sportens troværdighed. Men retssikkerhed handler også om, at personer, som er involveret i en sag, skal have deres forhold afklaret inden for rimelig tid.
Hvis der er grundlag for en sanktion, skal den kunne begrundes og meddeles. Hvis der ikke er grundlag for yderligere sanktioner, skal det også fremgå. Det tjener ingen, at en sag trækker ud længere end nødvendigt.
Jeg er med på, at nogle undersøgelser kræver mere tid end andre. Det er ikke muligt at fastsætte den samme tidsfrist for enhver sag. Men det bør være muligt at forklare, hvorfor en behandling varer mange måneder, og hvilke skridt der fortsat mangler.
Hvor er tidshorisonten?
Dansk Hestevæddeløb oplyste den 29. september, at man ikke kunne sige, hvornår Skandinavisk Dopingkomité forventedes at have færdigbehandlet de to sager. Det er den seneste officielle samlede status, jeg har kunnet finde.
Der er naturligvis forskel på, at en sag bliver behandlet grundigt, og at offentligheden får meget få oplysninger om dens fremdrift. Jeg efterlyser ikke indsigt i fortrolige dokumenter eller oplysninger, som kan skade en igangværende undersøgelse. Jeg efterlyser en tidshorisont.
Kunne man eksempelvis oplyse, om en sag forventes afgjort inden for en måned, tre måneder eller et halvt år? Og hvis der opstår forsinkelser, kunne man så forklare, hvad der er årsagen?
Det forekommer mig at være en ganske rimelig forventning til en organisation, som administrerer regler med så stor betydning for de aktive.
Vi skal turde stille spørgsmålene
Vi skriver ofte om sportens resultater, de dygtige mennesker og de mange positive historier fra travbanerne. Det skal vi blive ved med. Men vi skal også kunne diskutere de forhold, som ikke fungerer tilfredsstillende.
Jeg har ingen interesse i at få nogen dømt hurtigere, end der er grundlag for. Jeg har heller ingen interesse i at beskytte nogen mod en berettiget sanktion.
Min interesse er, at sagerne bliver behandlet ordentligt, retfærdigt og inden for en rimelig tid. Den svenske afgørelse viser, at den slags sager også kan trække ud hos vores naboer. Men den giver samtidig anledning til at spørge, hvorfor vi i Danmark fortsat ikke har fået nogen forventet afslutningsdato.
For mig er det både et spørgsmål om retssikkerhed, etik og respekt for de mennesker, der har deres levebrød i sporten.
Hvor lang tid mener Dansk Hestevæddeløb selv, at det er rimeligt, at en disciplinærsag kan være under behandling, før der foreligger en afgørelse?
Det spørgsmål synes jeg, de aktive og resten af travsporten fortjener et svar på.
Ulrik Pedersen
Redaktør, Travet.dk
Kilder
Dansk Hestevæddeløb – Spangenberg-sagen, 23. januar 2026
Dansk Hestevæddeløb – Status på Spangenberg og Ginai, 29. september 2026
Svensk Travsport – Positiv A-prøve, marts 2026
Svensk Travsport – Positiv B-prøve, april 2026










