Skader er en del af væddeløbssporten
Travet.dk har inden for den seneste uge været i kontakt med otte personer i dansk travsport om skader, ulykker og de fysiske belastninger, der følger med arbejdet omkring travhestene. De samtaler er baggrunden for denne skrivelse, som samtidig bygger på dokumenteret international forskning.
Et spark, en hest der pludselig springer til siden, et styrt fra sulkyen eller mange års fysisk belastning kan få konsekvenser. For trænere, kuske og staldfolk er det en risiko, der følger med arbejdet, og som ikke nødvendigvis stopper, når hurtigarbejdet eller løbsdagen er slut.
Der findes ikke nogen større dansk undersøgelse, som præcist viser, hvor mange travtrænere og staldfolk der kommer til skade. Til gengæld findes der international forskning fra væddeløbssporten, og den peger på, at skader og fysiske gener er særdeles udbredte.
88 procent rapporterede skader
En britisk undersøgelse offentliggjort i 2022 omfattede 352 personer, som arbejdede professionelt med heste i den britiske væddeløbsbranche. Blandt deltagerne var blandt andet staldfolk, ryttere, assisterende trænere og trænere.
Hele 310 personer – svarende til 88,1 procent – oplyste, at de havde haft en eller flere arbejdsrelaterede skader inden for de foregående 12 måneder. Samlet blev der rapporteret 1.164 skader blandt de 352 deltagere.
De mest almindelige problemer var blå mærker, lændesmerter, muskelskader samt smerter i nakke og øvre ryg. Der blev også rapporteret sår, skader på sener og ledbånd samt tilfælde med mistanke om hjernerystelse.
Undersøgelsen er baseret på deltagernes egne oplysninger og er derfor ikke det samme som en officiel registrering af alle arbejdsulykker. Alligevel viser tallene, hvor almindeligt det er, at mennesker i væddeløbsbranchen arbejder med skader og smerter.
Læs undersøgelsen: Is Injury an Occupational Hazard for Horseracing Staff?
Mange fortsætter arbejdet
Et interessant punkt i den britiske undersøgelse handler om, hvad der sker, når en ansat bliver skadet. Her pegede forskerne på, at mange forsøger at fortsætte arbejdet ved hjælp af smertestillende behandling eller ved midlertidigt at ændre arbejdsopgaverne.
Tre ud af fire svarede, at de sandsynligvis ville tage fri fra arbejdet ved et knoglebrud. Ved en hjernerystelse var det derimod under halvdelen, som forventede at blive hjemme fra arbejdet.
Økonomi, mangel på personale og forventninger fra arbejdspladsen havde ifølge undersøgelsen betydning for, hvordan skader blev håndteret. Det er et interessant perspektiv i en branche, hvor hestene fortsat skal fodres, trænes og passes hver eneste dag.
Ny forskning peger samme vej
I 2025 blev en større international gennemgang af forskningen omkring trænere og staldpersonale i fuldblodssporten offentliggjort. Forskerne gennemgik 2.456 studier og udvalgte 21 undersøgelser, som opfyldte kriterierne for at indgå i analysen.
Samlet viste materialet, at 43 procent havde været udsat for en skade inden for det seneste år. Hos 18 procent havde skaden været så alvorlig, at der var behov for lægelig behandling.
Det er vigtigt at understrege, at forskningen hovedsageligt kommer fra galopsporten og derfor ikke direkte kan overføres til dansk travsport. Meget af det daglige arbejde omkring hestene har imidlertid klare fællestræk.
Læs forskningsgennemgangen fra 2025
Ikke kun løbene er farlige
Når man ser travløb på afstand, er det naturligt at forbinde den største risiko med selve løbet. Høj fart, mange heste tæt samlet og lette sulkyer betyder naturligvis, at styrt kan udvikle sig alvorligt.
Men for en travtræner eller staldansat begynder arbejdsdagen længe før første løb. Hestene skal fodres, håndteres, spændes for, trænes, læsses, transporteres og lukkes ind og ud fra folde.
Dertil kommer det almindelige fysiske arbejde med tunge løft og gentagne bevægelser. Den britiske forskning peger eksempelvis på fejning, udmugning, løft og bæring som aktiviteter, der kan bidrage til nakke- og rygproblemer.
Et bid knækkede under træning
Der findes adskillige konkrete eksempler fra travsporten inden for de seneste fem år. I januar 2023 kom den succesrige newzealandske træner Robert Dunn alvorligt til skade på vej til træningsbanen med en hest.
Et helt nyt bid knækkede pludseligt, hvorefter Dunn mistede kontrollen over hesten. Han blev kastet fra sulkyen og valgte i selve faldet at forsøge at lande på siden frem for direkte på hovedet.
Resultatet blev et brækket albueled og to brækkede ribben. Ulykken er et godt eksempel på, at en alvorlig hændelse kan opstå under noget så almindeligt som turen fra stalden til træningsbanen.
Læs Harness Racing New Zealands omtale af Robert Dunns ulykke
Alvorligt styrt i Aarhus
Dansk travsport fik i november 2024 en alvorlig påmindelse, da Nikoline Nikolajsen styrtede under et montéløb på Jydsk Væddeløbsbane. Hun blev bragt til traumecentret på Skejby Sygehus efter ulykken.
Der blev konstateret forhøjet tryk i hjernen, og hun blev efterfølgende lagt i kunstig koma på intensivafdelingen. Hun blev senere meldt uden for livsfare.
Den slags episoder rammer naturligvis først og fremmest den tilskadekomne, men påvirker samtidig familie, kolleger, venner og de mange mennesker, der arbejder sammen omkring hestene.
Spark sendte svensk træner til operation
I januar 2025 blev den svenske travtræner og kusk André Eklundh sparket af en hest efter løbene på Åby. Hesten blev forskrækket og ramte Eklundh på venstre fod.
Skaden viste sig at være så alvorlig, at han måtte opereres. Knoglen omkring anklen havde flyttet sig og skulle ifølge Eklundh sættes på plads med skruer. Han stod herefter foran en pause på op imod to måneder.
Det var ikke et styrt under et travløb, men en skade i forbindelse med den almindelige håndtering af en hest. Netop den forskel er væsentlig, når man skal forstå risikobilledet i travsporten.
Peter Untersteiner røg ud af sulkyen
I maj 2025 gik det galt for Peter Untersteiner under løbene på Kalmartravet. I forbindelse med starten blev Untersteiner slynget ud af sulkyen, mens hans hest fortsatte løs på banen.
Untersteiner slog hovedet kraftigt mod underlaget og blev liggende, inden han senere blev kørt til hospitalet i ambulance. Han kunne efterfølgende fortælle, at situationen kunne være endt væsentligt værre uden styrthjelmen.
Ulykken er endnu et eksempel på, hvor hurtigt situationen kan ændre sig. En kusk kan gå fra en almindelig løbssituation til et alvorligt styrt på få sekunder.
Også 2026 har budt på alvorlige skader
I juni 2026 kom den finske travtræner og kusk Ville Karhulahti alvorligt til skade under et løb på Färjestad. Karhulathis hest kolliderede med en anden ekvipage, og kusken blev kastet ud af sulkyen.
På hospitalet blev der konstateret to brud i foden, flere brækkede ribben og en punkteret lunge. Karhulahti stod derfor foran en længere periode væk fra det daglige arbejde i stalden.
Endnu en gang var konsekvensen altså ikke bare et par dage uden løbskørsel. En alvorlig skade kan også betyde, at man i længere tid ikke kan deltage normalt i det fysiske arbejde omkring sin egen stald.
Steen Juul alvorligt kvæstet under træning
Et af de mest markante danske eksempler kom i juli 2026, da Steen Juul kom alvorligt til skade under et træningsarbejde på Skovbo. Den hest, han kørte, blev bange, vognen tippede, og Steen Juul blev kastet ud og ind i et træ.
De første meldinger lød på flere brud og en punkteret lunge, men senere stod det klart, at skaderne var endnu mere omfattende. Familien oplyste, at han blandt andet havde brud på nakke, ryg og flere ribben samt havde været ramt af indre blødninger.
Ulykken betød et langvarigt hospitalsforløb, hvor Steen Juul i en periode lå i respirator. I september kom den positive melding, at han var kommet ud af respiratoren og skulle videre til genoptræning.
Netop Steen Juuls ulykke understreger en central pointe i denne skrivelse. Det behøver ikke være et løb med høj fart og mange heste tæt samlet, før det går galt. Et almindeligt træningsarbejde kan på få sekunder udvikle sig til en alvorlig arbejdsulykke.
Læs mere her: Fik du det hele med? Her er tirsdagens historier samlet
Travsporten mangler egne tal
De internationale undersøgelser fortæller meget om risikoen ved professionelt arbejde med heste, men de giver ikke svaret på, hvordan situationen præcis ser ud i dansk travsport.
Der findes ikke en tilsvarende større undersøgelse af danske travtrænere, kuske og staldfolk, hvor man systematisk har undersøgt både arbejdsulykker, slid, længerevarende smerter og konsekvenserne af skader.
Det kunne være interessant at vide, hvor mange danske aktive gennem deres arbejdsliv har været udsat for spark, løbske heste, styrt, brækkede knogler eller længerevarende problemer med ryg, skuldre og knæ.
Otte personer kontaktet af Travet.dk
Travet.dk har inden for den seneste uge kontaktet otte personer i dansk travsport som led i arbejdet med denne skrivelse. Det er sammen med den dokumenterede internationale forskning baggrunden for, at vi sætter fokus på emnet.
Formålet er ikke at fremstille travsporten som farligere, end den er. Det handler derimod om at belyse en del af hverdagen, som sjældent bliver omtalt, når fokus normalt ligger på hestene, resultaterne og løbene.
For mennesker, der arbejder professionelt med travheste, er risikoen for skader en del af arbejdslivet. Den kan komme i et løb, under træningen, i stalden eller blot ved den daglige håndtering af en hest.
Forskningen viser samtidig, at det ikke alene handler om de store dramatiske ulykker. Rygproblemer, muskelskader, smerter og mindre skader kan også følge med et langt arbejdsliv omkring hestene.
Det giver anledning til et spørgsmål, som vi gerne vil arbejde videre med:
Hvor omfattende er problemet egentlig blandt danske travtrænere og staldfolk – og er der nok fokus på de mennesker, der hver eneste dag passer og træner sportens heste?
