Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Ny succes til C N-opdrætterne i Dansk Trav Kriterium?

Dansk Trav Kriterium køres søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, og her er Carsten S. Nielsens opdræt Karat C N en af favoritterne.

For lidt over et år siden købte vognmanden Peter Falck den da toårige Karat C N fra opdrætteren Carsten S. Nielsen, og sendte den i træning hos Jan Friis.

Inden salget havde Karat C N gjort to starter med René Kjær i sulkyen, og det var to starter, som endte med en førsteplads og en andenplads.

Det blev til yderligere fem starter sidste år, hvor en tredjeplads i Jydsk 2-årings Grand Prix med Nicklas Korfitsen blev det bedste resultat.

Karat C N nåede at tjene 92.663 kr., inden at hesten gik på vinterferie hos Jan Friis, inden at det blev tid til årsdebuten i april måned.

karat

Trænerskiftet i år

Det blev til tre starter for Jan Friis, hvor to sjettepladser blev det bedste resultat, inden at Peter Falck valgte at trænerskifte hesten.

JVB-træneren Michael Lønborg fik ansvaret for hesten, og sidenhen har den gjort seks starter for sin nye træner, inden søndagens start på Lunden.

Det er blevet til to sejre, to andenpladser samt en ottendeplads i Michael Lønborgs regi, og Karat C N har i 2024 indløbet 101.750 kr.

I Dansk Trav Kriterium starter ekvipagen fra spor tre over 2500 m. Auto, og der køres om en førstepræmie på 541.500 kr., idet alle heste er tilmeldt præmiechancen.

GP4A4067 Ecco C N

Om Carsten S. og Gerda Nielsen

Carsten S. Nielsen og hustruen Gerda, har i en årrække været synonym med tidlige heste. Parret har tidligere kunne se deres opdræt Gaby C N, Ecco C N, Elegant C N. Golden C N. Dumbo have stor succes, og vi kunne nævne langt flere fine opdræt fra Carsten S Nielsen og Gerda.

Igennem mere end 30 år har Carsten S. Nielsen og fru Gerda været aktive på opdrætterfronten, hvor en række af CN-hestene har markeret sig løbende og sat deres præg på dansk travsport. Parret har vundet Dansk Trav Derby med Dumbo, som inden salget til Stutteri Disney hed Dollar C N.

Hvor mange opdrættere sælger deres føl på åringsauktionerne i derbyweekenden, i Aalborg eller på Falster, så er Carsten S. Nielsens varemærke, at han som oftest først sælger sit opdræt, når de har været til start.

Det startede omkring 1980, hvor Carsten S. Nielsen købte hesten Elva, som sidenhen skulle få stor betydning. Det var starten på karrieren som opdrætter, hvor Elva fik heste som Starlight C N, Whitaker C N og Oliver CN – alle tre blev derbyheste. Og så fik hun Cinette C N, der tjente godt 700.000 og Tiger C N, der tjente det halve. Begge blev eksporteret.

Fotos af

Burt Seeger

Flemming Andersen

Kjeld Mikkelsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK