Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Optakt til Bornholm

Otte løb er på programmet, når Bornholms Brand Park til middag slår portene op til middagstrav i Almindingen.

Lidt over to timer. Det er hvad det tager at afvikle otte løb på Bornholm til middag, men der er mere endnu på banen.

Efter travløbene, afvikles tre ponyløb på en time, så det bliver massere af løb at følge på den lille bane på Bornholm.

På forhånd tegner det til at blive en god dag for den mangeårige amatørkusk Martin Sjøholm Jensen.

Bornholmeren er vindertippet i tre af de otte løb med henholdsvis Ina Baunely, Frygtløs og Ka’Li Baunely.

Apollo Damga rd med Niels Kristian Hansen Bornholms Brand Park 21 oktober 2023 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1897

Hurtigklassen er også på plads

Der er lagt op til et spændende hurtigløb på banen, hvor 10 heste kommer til start bag startbilen over 1840 m.

Apollo Damgård er tippet som vinder i programmet, og den jagter sin første sejr i 2024 efter at have vundet tre gange sidste år.

To af hestene har vundet Bornholmsmesterskabet. Det er Apollo Damgård i 2021 og Capture i 2022.

Blot en enkelt af hestene i løbet har vundet i år. Det er Echelon, der sejrede i hurtigklassen for et par starter siden.

John Gommans Bornholms Brand Park 10 april 2023 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1689

Gommans og Petersen i front

Inden løbene er John Gommans i front blandt trænerne på banen med fem sejre, mens Frank Mikkelsen har to sejre mindre.

John Gommans er vindertippet med Huila i banens officielle program og skal desuden køre yderligere tre heste.

Hos amatørkuskene har Mads Petersen også fem løb på Bornholms Brand Park i 2024 og han er også til start.

Der venter fire køreture, hvoraf de tre af disse er tippet som toer i programmet, mens den sidste ikke er i tipsrammen.

Fotos af

Torben Ager

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK