Første sejr i første start til Niclas Steinlein
Tidligere på måneden vendte Niclas Steinlein tilbage til Sjælland, og i går kunne han vinde i “comebacket” på Lunden.
For sin nye arbejdsgiver havde den dobbelte DM-vinder fået chancen med Impressive Hancock, og han svigtede ikke.
Allerede på første langside var Niclas Steinlein offensivt indstillet og kunne køre frem til spidsen uden nogen problemer.
Det blev et fint tempo undervejs, og selv om Handsome Devil kom tæt på til slut, var sejren aldrig i farte.
Impressive Hancock kunne vinde i tiden 1.14,3/2000 m. Auto og det var hestens hurtigste tid i karrieren.

Fra Bornholm til travskole
1995-fødte Niclas Steinlein indledte sin karriere på Bornholm, og sidenhen gik turen til Charlottenlund Travbane.
På Lunden fik bornholmeren ansvaret for banens travskole, hvorefter Niclas Steinlein valgte at forsætte karrieren i Jylland.
Det var hos Aalborg-træneren Jeppe Juel, at Niclas Steinlein fik ansættelse, og det er blevet til flere gode køreture.
I sidste måned valgte jockeyen at søge mod Sjælland igen og efter samtale med Team Juul, valgte han at starte der.

Dobbelt DM-vinder
Niclas Steinlein bliver bare bedre og bedre i sulkyen, og det har han også vist de sidste par år i DM for jockeyer.
Det blev til sejr både i 2022 og 2023 i konkurrencen, og i sær i 2022 var det imponerende med sejre i tre ud af fire afdelinger.
Kuskemæssigt havde Niclas Steinlein en af sine bedste sæsoner i 2023, hvor det blev til syv sejre i 54 starter.
Også i 2020 kunne bornholmeren se tilbage på et godt år. Her blev det i 50 starter til fem førstepladser.
Fotos af
Burt Seeger






