Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Get A Wish i svensk træning

Travronden skriver i dag at Get A Wish er gået i svensk træning. Det er en nyhed som Travet.dk blev bekendt med i går, men vi har ikke haft mulighed for at få den bekræftet og derfor skrev vi ikke om dette – Vi kunne have skrevet “Bliver dansk derbyvinder trænerskiftet”, men det afholdt vi os fra.

Vi skal i denne sammenhæng oplyse om at medejer Espen Edvardsen er ansat på Travronden. Han har ikke besvaret henvendelser fra Trav365.no, oplyser det norske medie som også har været bekendt med trænerskiftet.

Vi skal ikke længere tilbage end til den 10. maj før selvsamme Espen Edvardsen ikke kunne forklare, hvor hans heste opholdt sig. Her kunne vi skrive at Get A Wish og Grumbazz Kini fortsat stod hos Bo Westergaard, men opført på Flemming Jensens træningsliste

– Jeg ved ikke noget om det her. Jeg fik at vide, at hestene skulle til Jensen. Så det er nyt for mig. Man skal næsten spørge en anden, hvor de står, svarer Edvardsen, da han fredag ​​bliver spurgt om det.

Nu bliver selvsamme Get A Wish trænerskiftet til Johan Untersteiner.

GET A WISH S2 4805

Slettet i Copenhagen Open

Den danske Derbyvinder Get A Wish er trænerskiftet efter en Derbysejr og VM-deltagelse i regi Bo Westergaard.

Get A Wish står opført med 2.056.910 kr. og rekord 1.10,1. I sæsondebuten var Get A Wish anden efter en forrygende afslutning i Skive.

– Vi kan ikke deltage i nogen større løb med Bo som træner. Det er ikke værre end det. Så nu håber vi, der kommer nogle invitationer, sagde Nils Otto Bergslien til Trav365 den 4 maj, da Get A Wish gik til Flemming Jensen.

Der er gået 11 dage, og nu går turen så til Sverige for den danske millionær.

GetAWish

Et eventyr med hesten

Det er næsten som et eventyr med derbyvinderen Get A Wish, der fik en hård indledning på sit liv, men siden er vokset sig ind i den danske elite.

Ikke alt går altid som planlagt. Det måtte opdrætterne Dorthe og Per Christensen erkende omkring derbyvinderen Get A Wish, da den kom til verdenen.

I forbindelse med fødslen overlevede hestens moder ikke, og herefter måtte opdrætterparret hente vejledning udefra, og den kom fra en lidt uventet kant.

Vejledningen kom fra galopstutteriet Hjortebo, og på den måde endte historien alligevel lykkelig for Wishing Stone-sønnen.

GET A WISH D2I4800

Derbysejren er karrierens højdepunkt

Det foreløbige højdepunkt i karrieren for Get A Wish var, da den vandt Dansk Trav Derby 2022 for Bo Westergaard efter en flot præstation.

En stor triumf også for Line Holmsgaard, der har været med på rejsen med hesten, og også har fået nogle gode oplevelser.

Sidste år blev det til en start i VM-løbet i USA, hvor Line Holmsgaard også var med. Det endte dog i galop for Get A Wish.

Travet.dk bør nok være mere frække samt længere fremme i skoene fremadrettet. Vi får og har ikke fået meget ud af at være ordentlige, og det har vi heller ikke været her.

Fotos af

Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK