Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Besøgte Emma og Per Nordström

Opdrætterforeningen og den Bornholmske Travhesteejerforening på besøg hos Per og Emma Nordstrøm.

Søndag 8/3 tog 30 bornholmske medlemmer fra Opdrætterforeningen og den bornholmske hesteejerforening på en fælles studietur for at samle inspiration og lærdom ved et besøg på Per Nordstrøms topfine træningscenter beliggende kort udenfor Sjöbo i Skåne.

52931848164 dcf0f89dec c

Per Nordstrøm var en særdeles god vært, der gennemgik hans træningsmetoder og hans filosofi omkring at opbygge hestene fra tilkøring og op til at få det maksimale ud den enkelte hests individuelle kapacitet.

Alle ca. 80 træningsheste går ude døgnet rundt. Hingstene går alene med hvert sit læskur, men lige op af hinanden og med en tilhørende fold af ganske acceptabel størrelse. Hopper og vallakker går 2-3 sammen i folde med et lidt større læskur, så der er plads til alle hvis de skulle få lyst til at gå i læ, hvilket efter Pers udsagn var rimeligt sjældent, at de gjorde. Hestene bliver fodret ude hvor de går, med kraftfoder 3 gange om dagen og med konstant adgang til stråfoder og vand.

Hele træningsanlægget er bygget op omkring en helt fantastisk fin træningsbane. Banen er en rundbane på 980m., i kvalitet som en god løbsbane med dosering i svingene. Rundt uden om rundbanen er anlagt en bane belagt med dybsand, også den i top-topkvalitet. Sandbanen var anlagt så materialet meget nemt kunne løsnes op eller gøres mere fast, alt efter hver enkelte træningsholds behov.

52931780767 4f7311503c c

Det var en væsentlig del af Nordstrøms filosofi omkring træning og opbygning, at hestenes træningsunderlag skulle varieres, således at såvel muskler som sener og ligamenter blev styrket og ikke belastet ensidigt. Normalproceduren var, at hvis et intervalarbejde skulle ske på dybsandsbanen, blev den varmet op ca. 3 omgange på den faste rundbane. Og omvendt, hvis den skulle gå interval- eller hurtigarbejde på rundbanen, så blev den varmet op på dybsandsbanen.

Ind imellem Pers yderst lærerige fortælling, fik turens deltagere lejlighed til nyde synet af staldens store stjerne Önas Prince gå et intervalarbejde bestående af 3 omgange på rundbanen i jogge-tempo og derefter 8 intervaller på sandbanen.

Prince’n så strålende ud og gennemførte arbejdet uden næsten at få sved på panden. Per var meget tilfreds og bedømte hans nuværende form til at være på ca. 90%. Hovedmålet for Önas Prince i år er et eller flere af løbene Hugo Åbergs, Jarlsberg Grand Prix eller´/og Copenhagen Cup. Han har deltaget i Elitloppet 3 gange, men fysikken er ikke helt til at gå ud i to hårde heats på en dag mere. Planen er, at Önas Prince her i 2026 går sin sidste sæson. Fra 2027 bliver det 100% avl.

I alle arbejder på Nordstrøms træningscenter er kuskene udstyret med såvel pulsmåler som stopur. Registreringerne af kombinationerne mellem puls, tid og tempo afgør status og fremtidsplaner. Det er de fakta der er hele Per Nordstrøms træningskoncept.

Nordstrøm berettede også indgående omkring hvilke plage han går efter på auktioner og ved andre præsentationer af salgsbare føl og åringer.

NAS PRINCE S2 5209

Hingsten / faderen er ikke det vigtigste efter Nordstrøms opfattelse. Plagen / hesten i sig selv, er det han går efter. En korrekt benstilling er alfa og omega. Lange koder, korte piber, lang overarm. Mellemlang hals, tydelig markeret og lang manke, kort ryg og langt og hælende kryds er idealet. Og det er der nok ikke så meget overraskende i. At objektet så også meget gerne må have gode øjne og et intelligent udtryk, det tæller også på plussiden.

At køre åringerne til før sommeren, ser Nordstrøm som unødigt, grænsende til skadeligt. I stedet kører han plagene til efter sommergræsning i august, september hvorefter der trænes kontinuerligt op til gerne at kunne starte som 2-åringer. Efter selve indkøringen får de nogen kilometer i benene, holder fri omkring jul, hvor diverse vaccinationer og af-ormning foretages. Midt i januar fortsættes træningen bestående af 7-8 kilometer jogging med små 200m intervaller indlagte. Omkring april er 2-åringer så klar til at gå de første rigtige intervalarbejder, der dog startes op med fuldt hensyn til hestenes udvikling. Per Nordstrøm er stor tilhænger af at starte 2-åringer, men maksimerer gerne deres 2-års starter til 5.

Tror alle blev inspireret og lærte noget nyt.

John Gommans kørte bussen. Det klarede han fint, ingen bøder eller udelukkelser undervejs.

Denne skrivelse, er udlånt af Opdrætterforeningen til Travet.dk.

banner spring taars

 

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK