Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Dutchess Sun til Steen Juul

Dutchess Sun til Steen Juul

Lunden-træneren Steen Juul har udvidet stalden med Stutteri Dust-ejede Dutchess Sun, der de seneste måneder har været i træning hos Aalborg-træneren Flemming Jensen.

Det var tilbage i oktober 2024, at Thomas Lind-Holm og Stutteri Dust blev medejer af hoppen sammen med Panamera Racing. Forinden havde hesten været i svensk eje og træning, men karrieren startede faktisk i hestens fødeland.

Dutchess Sun indledte sin karriere 2022, hvor den var tredje for Magnus Teien Gundersen i debuten, der fandt sted på Bjerke. Det blev til yderligere seks starter i løbet af det år, der bød på en sejr, en andenplads og to tredjepladser.

I 4-årssæsonen i 2023 nåede hesten at gøre 10 starter. Det blev til tre sejre og en tredjeplads det år. To af sejrene kom med Magnus Teien Gundersen, mens Jarle Andre Smedtorp også nåede at vinde med hesten. Den var desuden tredje i Norsk Hoppe Kriterium.

Den norskfødte hoppe blev solgt fra sin daværende ejer og opdrætter Eirik Djuve til Superduperstars I Vara HB i starten af 5-årssæsonen og gik efterfølgende i træning hos Daniel Wäjersten.

52202135108 3ed051804d c

En god 5-årssæson

Hos den svenske træner udviklede Dutchess Sun sig yderligere og det betød, at hesten havde en flot 5-årssæson i både Norge og Sverige, hvor det fire sejre i bare otte starter og over en halv million kroner.

En af sejrene kom i hus i Elitloppweekeden, hvor hoppen sejrede for Mats E. Djuse i 1.11,3/2140 m. Auto. Det blev også til sejr i dens efterfølgende start, hvor Oskar Florhed sad i sulkyen på Östersund.

Magnus Teien Gundersen fik chancen bag hesten i starten af august måned, hvor den startede i det norske mesterskab for hopper. Det blev til en flot sejr og 250.000 nkr. på præmiekontoen.

I 2025 blev det til ni starte for Dutchess Sun, der nåede tre andenpladser som bedst og 72.889 kroner på præmiekontoen, inden hesten gik videre til Flemming Jensen, og nu altså Steen Juul.

Steen Juul D2I3292

Om Steen Juul

Steen Juul behøver ingen nærmere præsentation. Lunden-træneren har været med i dansk travsport i mange år og har slået sit navn fast med syvtommersøm i både ind- og udland, men også uden for sporten.

Han er den nulevende med flest sejre i Dansk Trav Derby, hvor blandt andet sejren til Rudolf Le Ann står højt på tavlen, med tanke på det der skete året for inden med ejerkredsen, der omkom på vej til Sverige.

I mange år har Steen Juul også haft et fast abonnement på championstitlen på Charlottenlund Travbane, hvor han også strøg til tops i 2025, men måske kan 2026 være året hvor andre kommer til.

Lunden-træneren har valgt at ansætte Patrick Larsen i stedet for Christian Clausen, der har søgt job uden for travsporten. Patrick Larsen skal i løb på søndag på Charlottenlund Travbane.

Fotos af

Burt Seeger

banner equi

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet