Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Henvendelse fra Lunden – Lundens Sæsonplan 2026

Lundens Sæsonplan 2026

Travet.dk har modtaget følgende skrivelse fra Charlottenlund Travbane.

Planlægningen af sæsonen 2026 er fuldbyrdet, og løbsdagene er fastlagt. Sammenholdt med alle de øvrige arrangementer på og omkring banen kigger vi ind i et meget travlt og spændende år.

I forhold til løbskalenderen skal det også nævnes, at Lunden – udover storløbsdagene: Copenhagen Cup, Dansk Trav Derby, Dansk Trav Kriterium og Dansk Opdrætningsløb – også introducerer “Super Sundays”, hvor de propositionsmæssige præmiesummer fordobles, ligesom vi glæder os til vores 135-årige fødselsdag (5. april), hvor der vil blive afholdt en række særlige løb og indslag.

Løbskalenderen vedhæftes – så husk kryds i kalenderen.

DTS ønsker direkte dialog

Dansk Hestevæddeløbs udmeldinger skaber stadig dønninger, bekymringer og desværre flere spørgsmål end svar.

Men DTS har nu været i kontakt med DHV, hvor vi er kommet med forslag til den kommende ATG/Svensker-aftale, som vi gerne drøfter direkte med alle aftalens forhandlingspartnere med henblik på at udvikle en gennemarbejdet løsning til gavn for både dansk og svensk travsport.

Vi mangler pt. en tilbagemelding herpå, men vi er naturligvis åbne for reelt at indgå i en tillidsfuld dialog med henblik på at finde en ansvarlig løsning for alle parter.

Lunden i stærk styrkeposition

Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at skabe fælles fodslag om fremtiden for dansk travsport – på samme måde som vi er fuldt committede til, at Lunden skal danne rammen om travløb mange år frem. Også selv om der mod forventning ikke kan laves en ny samlet ATG/Svensker-aftale.

Lunden står allerede økonomisk stærkt med et væsentligt overskud i år og endnu stærkere i de kommende år. Og vi ser ingen modsætninger mellem et nyt stærkt Jägersro og Lunden – med den rette vilje ser vi i stedet store muligheder for at udnytte synergierne i Øresundsregionen, der vil komme både travsportens bredde og elite til gode.

Vi holder åbent informationsmøde den 12. december efter løbene for interesserede – ligesom vi står til rådighed, hvis nogle baner, organisationer eller foreninger har lyst til at drøfte den aktuelle situation over en kop kaffe.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet