Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Auktionsløbet 2025 til Magrethe

Auktionsløbet 2025 for hopper blev vundet af Magrethe og Steen Juul. Den daglige træning står Henrik Thomsen for.

Førstepræmien lød på 60.000 kr.

Tillykke til TPN Breed AB skal lyde herfra.

895A0262

Løbet

Knud Mønster tog straks teten med Mighty Spring, mens Mystique med Kasper Foget i sulkyen lagde pres udvendigt. Foget havde ambitioner om at overtage føringen, og det resulterede i en hurtig åbning på 1.12,9.

Efter en intens duel lykkedes det Kasper Foget at komme til spids med Mystique, men det var ikke uden omkostninger. Fire heste kæmpede om positionen, og ved 500 meter-mærket var det endelig afgjort. Knud Mønster gav dog ikke op og forsøgte sig igen udvendigt, men Foget holdt fast i føringen.

Mønster trak sig derefter tilbage til tredje par udvendigt, hvor han kunne følge Mystique, der passerede 1000 meter i tiden 1.16,8. Samtidig rykkede Steen Juul frem med Margrethe og lagde pres på den førende, mens Marabou fulgte tæt efter.

I sidste sving satte Steen Juul et afgørende angreb ind og overtog spidsen med Margrethe. Ned ad opløbet holdt Margrethe stand mod Marabou, der forsøgte at udfordre, men blev afvist. Margrethe kunne dermed sikre sig en flot debutsejr.

Vindertiden blev 1.17,6/2140 m. Auto.

Margrethe sejrede foran Marabou og Mali.

Om vinderhesten:

  • Ejer: TPN Breed AB
  • Opdrætter: Tage Hemmingsen
  • Træner: Henrik Thomsen
  • Kusk: Steen Juul

Se løbet her.

895A0303

Steen Juul efter løbet

“Jeg havde ingen fornemmelse af hesten på forhånd, da Henrik Thomsen stod for opvarmningen. Det var bare at sætte sig op og styre rundt.

Han troede ikke, hesten var dårligere end de andre på forhånd, og så fik jeg besked på at køre et pænt rygløb med hesten. Det er en supersød og flink hest, der er skolet fantastisk.

Det er dejligt at kunne slå Birger Jørgensen, men man skal huske på, at det er Henrik Thomsen, der har gjort en rigtig fin hest klar til mig, fortalte Steen Juul til Bet25.”

Fotos af Hesselborg Foto.

 

[useful_banner_manager banners=2 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=11 count=1]

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK