Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Ny opgave for Per Hansens millionær

Den Per Hansen-ejede Point of Perfect er tilmeldt søndagens Hilda Zonett-løb, hvor førstepræmien er 75.000 SEK. Den amerikanske millionær var senest femte i et større 3-4 års løb på Solvalla.

Mattias Djuse driver en succesfuld virksomhed, der i 2023 omsatte for over 21 millioner svenske kroner. Hans træningsstald omfatter i øjeblikket 105 heste.

De seneste år har Mattias Djuse etableret sig som en af Sveriges mest fremtrædende trænere. Han står blandt andet bag træningen af Point Of Perfect og Hustle Rain, som begge er ejet af danske interesser.

Træner: Mattias Djuse
Ejer: Stald H
Opdrætter: Black Creek Farm m.fl.

point of perfect

Handlet i USA – Vi har tidligere skrevet

330.000 Dollars – eller 2.3 millioner kroner – blev prisen for Point of Perfect i november måned på Harrisburg auktionen i USA. Point Of Perfect er efter Walner og Southwind Fiat.

Point of Perfect er en 3-årig hingst, hvis mor Southwind Fiat er helsøster til avlshingsten Southwind Frank, og det var danske Stald H der slog til.

For 2.3 millioner danske kroner erhvervede man sig en nu 4-årig hingst med rekord 1.08.8 samt 2.6 millioner kroner på præmiekontoen.

ISABELLA C N D2I4353

Per Hansen

Per Hansen har markeret sig som en succesfuld hesteejer med heste i Danmark og Sverige. Per Hansen har herhjemme vundet Dansk Opdrætningsløb med Isabella C N i 2022, og i udlandet høstet triumfer med Hustle Rain.

Svensk Travsport har en oversigt, som viser, at Per Hansens selskab er ejer af Point Of Perfect, Ballerina Girl, The Pope, samtidig er Per Hansen medejer af tophesten Hustle Rain sammen med Thomas Lind-Holm.

Per Hansen er født og opvokset i Horsens. Det er en familie, der har været med i dansk travsport i mere end 75 år, og familiens interesse for heste stammer fra Per Hansens farfar.

Den første travhest blev købt for 17 år siden, og i det daglige er Per Hansen i ejendomsbranchen. Per Hansen har de senere år investeret kraftigt i travsporten.

Fotos af

Burt Seeger

Flemming Andersen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads