Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Nu tager man skeen i den anden hånd – For at optimere

Forventningerne var store til det danske V65-spil og Super Tirsdag i forhold til omsætningen og dermed store puljer at skyde efter. Foreløbigt er succesen udeblevet grundet manglende nordisk spil, og det tager DH Sport og Bet25 nu konsekvensen af, skriver Danskhv.dk.

Trods det tætte samarbejde med primært Sverige, men også Norge omkring spil på heste har Danmark manglet sit eget udstillingsvindue, når det kommer til faste store puljer på de danske løb.

Det skulle V65-satsningen lave om på, da den første af i alt 26 udgaver af Super Tirsdag så dagens lys i starten af maj måned.

Desværre kom umiddelbart inden premieren meldingen fra Norge, at de norske spillere grundet deres eget V75-spil på tirsdagene ikke kom til at spille med til de danske løb.

Baggrunden var den korte tid mellem de danske V65-løb og opstarten på V75-spillet i Norge.

Derfor har DH Sport i samråd med Bet25 og DTGU, som præmiemæssigt understøtter V65-satsningen, besluttet at fremrykke starttidspunktet til kl. 16.00.

Af hensyn til de arrangerende baner og deres forhåndsreservationer vil ændringen først træde i kraft fra juli måned.

Det betyder, at første udgave af Super Tirsdag med opstart kl. 16.00 vil være d. 4. juli, hvor Charlottenlund Travbane er vært for arrangementet.

Med de norske spilleres normale interesse for spil til danske løb in mente bør der kunne noteres en mærkbar stigning i omsætningen derfra.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet