Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Bliver Daniel Autriche den oftest sejrende hest i 2022?

Rolf Jørgensen har haft en god sæson sammen med Daniel Autriche, der kom sejrsløs til Danmark for et år siden.

Daniel Autriche er sikker på at blive Årets sejrshest i Aalborg. Den cementerede titlen i går med årets niende sejr på banen.

Det skete efter et løb med skiftende positioner, men den fireårige hest var alligevel stærkest til slut.

Den har dermed ikke forladt banen på Racing Arena Aalborg uden at have vundet, men der har også været en tillægsgevinst.

Rolf Jørgensen er tæt på at kunne lade sig hylde som årets amatørchampion på banen, hvor han ikke har tabt i 2022.

Kan blive den oftest sejrende hest i 2022

Udover de ni sejre i Aalborg, har Daniel Autriche også vundet yderligere to gange og er dermed oppe på 11 sejre i år.

Det er også blevet til en sejr på Charlottenlund Travbane, mens den forrige start blev vundet i Skive.

Hesten kom til Danmark for et år siden uden at have vundet i sine starter i Sverige, men det er der blevet lavet om på.

I alt har Daniel Autriche startet 19 gange i 2022, hvor det udover 11 sejre er blevet til to tredjepladser.

Foto – Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet