Fyens Væddeløbsbane – Dagens fire løb
Fyens Væddeløbsbane – Dagens fire løb
Der blev i dag afviklet fire travløb på Fyens Væddeløbsbane, og vi noterer flere fine præstationer.
Sådan gik det.
Kinella
I dagens første løb sejrede Freja Klitgaard med egen trænede Kinella (Cruzado Dela Noche). Den 5‑årige hoppe vandt i 1.17,4/2160 m volte og gjorde dette til 29 gange indsatsen. Kinella fik et godt inderbaneløb og leverede sidenhen et stærkt angreb i slutfasen. Hun sejrede foran Helst B P Hegn og Cruzado Oscuro.
Gold Cap B R
Victoria Fisker og Gold Cap B R (Prodigious) leverede en favoritsejr i 1.17,4/2160 m volte. Gold Cap B R vandt foran Catja Mosebo og Palais Bourbon. Vi har flere gange her på Travet.dk rost Victoria Fisker for hendes måde at køre travløb på, og i dag viste hun endnu engang, hvorfor rosen er velfortjent. Gold Cap B R rundede hele feltet over de sidste 550 meter og leverede en stærk indsats.
Elmar Shadow
Elmar Shadow blev i april 2022 udbudt til salg her på Travet.dk, og kort efter kunne vi melde hesten solgt. Det var Marie S. Andersen, der ved den lejlighed investerede i hesten. I dag kunne parret sejre på Fyens Væddeløbsbane i 1.17,9/2140 m voltestart. Elmar Shadow vandt foran Faustino og Fabrizio. I en tæt duel lykkedes det Elmar Shadow at afgøre efter et veldisponeret ridt.
Highspeed Gardenia
Martin Andreasen sejrede med egen trænede Highspeed Gardenia, der vandt i 1.18,8/2680 m volte. Den sejrende hest er opdrættet af Anton Andreasen. Highspeed Gardenia vandt foran Black Magic og Aqua Photo N. Martin Andreasen angreb ind i sidste sving og forsvandt sidenhen væk med flere længder til de øvrige. En fin indsats af vinderhesten, der tog sin første sejr i år.
Se dagens fire løb her.
Fotos af Gorm Foto
Note: Der var endnu ikke billeder klar, da vi lavede denne efterbehandling, så derfor er der brugt et arkivbillede. Vi har afventet 1 time og 50 minutter på billederne fra i dag, og derfor bliver vores dækning derefter.












