Menza trækker mennesker til JVB
Menza trækker mennesker til JVB
Når Jydsk Væddeløbsbane i dag åbner portene, er det ikke kun de faste traventusiaster, der finder vej til Aarhus. Det er også familier, nysgerrige sportsinteresserede og folk, der normalt kun følger travsporten på afstand.
Årsagen er enkel: Menza. Den ubesejrede 3‑åring har på rekordtid udviklet sig fra lovende talent til et decideret publikumsfænomen – og i dag er han hovedattraktionen på JVB.
Menza har leveret en serie af præstationer, der ikke blot har imponeret fagfolk, men også fanget opmærksomheden hos et bredere publikum.
Han er blevet et nationalt samtaleemne, og interessen har bredt sig til Sverige, hvor flere medier og trænere har bemærket hans udvikling. Det har ligeledes givet spørgsmålet: Hvor god er Menza i forhold til de bedste svenske 3-åringer.

En træner med dokumenteret resultater
Menza har leveret en serie af præstationer, der ikke blot har imponeret fagfolk, men også fanget opmærksomheden hos et bredere publikum.
Han er blevet et nationalt samtaleemne, og interessen har bredt sig til Sverige, hvor flere medier og trænere har bemærket hans udvikling. Det har ligeledes givet spørgsmålet: Hvor god er Menza i forhold til de bedste svenske 3-åringer.
Gordon Dahl har i mange år været en af de mest succesfulde trænere i dansk travsport. Hans stald har fostret adskillige profiler, og hans evne til at udvikle unge heste til vindere er veldokumenteret. Menza er blot det seneste eksempel i rækken.
I en sport, hvor rampelyset ofte rettes mod kuskene og de mest spektakulære præstationer, er det vigtigt at huske dem, der skaber fundamentet. Gordon Dahl er en af dem. En træner, der med ro, faglighed og passion har været med til at forme dansk travsport.
Hans CV taler for sig selv: utallige sejre, udvikling af topklasseheste og en evne til at levere, når det gælder. Menza er blot det seneste kapitel i en lang og imponerende karriere – og der er ingen tegn på, at han har tænkt sig at sætte farten ned.

Sporten bør udnytte muligheden
Hvis dansk travsport vil fremad, kræver det mod. Mod til at tænke større. Mod til at investere i fortællinger. Mod til at bruge de øjeblikke, der kan skabe momentum.
Det kræver, at:
- Dansk Hestevæddeløb tør tænke offensivt.
- Sportens officielle spilpartner tør investere i markedsføring.
- Banerne tør skabe events omkring Menza.
- Medierne tør fortælle historien bredt og engagerende.
For sandheden er enkel:
- Vi skal løfte sporten.
- Vi skal øge kendskabet.
- Vi skal øge spillet.
- Og vi skal udnytte potentialet, når det står lige foran os.
Menza er en gave. En gave, der kun kommer én gang imellem. En gave, som dansk travsport ikke må lade passere. For i en tid, hvor sporten bliver angrebet fra højre og venstre, er det afgørende at gribe de muligheder, der kan skabe vækst, opmærksomhed og stolthed.

“Jeg skal ikke være frontfigur – det skal Menza”
Keld Gregersen er ikke interesseret i spotlightet. Han ønsker ikke at være ansigtet udadtil. Han ønsker ikke at være en del af pakken. Men han ønsker, at sporten bruger Menza – og bruger ham rigtigt.
“Jeg er fuldkommen enig i, at sporten har en mulighed for at markedsføre sig selv. Jeg skal dog ikke være frontfigur eller en større del af pakken – det skal være Menza.”
Bolden er kastet og nu er spørgsmålet bare om sporten kan og vil gribe den. Den er lige til højrebenet.
Det kan samtidig godt være lidt uforstående at sporten ikke allerede nu har taget imod tilbuddet. Vi mangler hesten, der kan samle sporten og samtidig sætte sporten tilbage på landkortet i den brede befolkning herhjemme.
Hvis vi ikke foretager os noget, så sker der i hvert fald ingenting.
Fotos af
Gorm Foto
Martin Timm Holmstav
Hesselborg Foto.













