Kaj Jensen – Han kom, så og sejrede
Kaj Jensen – Han kom, så og sejrede
Kaj Jensen tog bestemt ikke turen til Charlottenlund Travbane forgæves. Tværtimod fortsætter han med at være her, der og allevegne i dansk travsport – og lige nu bliver han også belønnet for sin indsats. Da lyset blev slukket på Lunden søndag eftermiddag, kunne han se tilbage på en løbsdag, der havde kastet to flotte sejre af sig samt flere stærke præstationer fra stalden.

Der er noget særligt over Kaj Jensen. En blanding af ro, erfaring og en ukuelig vilje til at være til stede i sporten – ikke kun som træner, men som menneske. Denne skribent havde for nylig fornøjelsen af en længere snak med ham netop på Charlottenlund Travbane, hvor Kaj delte sine tanker om dansk travsport og om den virksomhed, han har bygget op gennem årene. Det var en samtale præget af indsigt, ærlighed og en dyb kærlighed til sporten.
Kaj Jensen er ikke typen, der gemmer sig i baggrunden. Han tager selv kontakt, han stiller spørgsmål, og han lytter. Dialogen med ham har altid været præget af gensidig respekt og en oprigtig interesse for hinandens perspektiver. Det er mennesker som ham, sporten skal værne om – dem, der både bidrager, engagerer sig og tør tage ansvar.
For Kaj Jensen er ikke blot en dygtig træner. Han er et levende stykke travhistorie. En mand, der gennem årtier har sat sit aftryk på sporten, både på og uden for banen. Søndagens to sejre var derfor ikke blot resultater – de var endnu et kapitel i fortællingen om en mand, der bliver ved med at levere.
Og måske er det netop derfor, Kaj Jensen står så stærkt i miljøet: fordi han kombinerer faglighed, passion og nærvær. Det er mennesker som ham, der holder sporten levende.

Koogoo Gaagaa
Dagens blankbud fra vores hænder hed i dag Koogoo Gaagaa og denne skuffede ikke. René Kjær sendte den Kaj Jensen‑trænede hest frem på første langside, hvor parret uden dramatik fik lov at overtage spidsen. Derfra blev løbet reelt aldrig spændende.
Koogoo Gaagaa kontrollerede tempoet, trak væk i opløbet og vandt helt efter behag i 1.12,8/2000 m auto – en præstation, der understregede præstationen.
Bag den overlegne vinder fulgte Mark Schermer, mens Jomo Cash tog tredjepladsen efter en god afslutning.
Travet.dks V5-forslag, er dermed med til sidste afdeling.
Opdr: Event Eksperten ApS & B. Møller
Ejer: Kim & Nicklas Kærslund
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Rene Kjær
Se løbet her.

Kaxi Brogård
Det var tæt på et regulært scoop på vores V5‑forslag, hvor gevinsten kunne have rundet 70.000 kr. Alt afhang af sidste afdeling, og længe så det lovende ud. Kjelling og M K Dream lå som nummer ét og to helt frem mod de sidste 75 meter, og begge så ud til at kunne fuldende spillet.
Men så kom Kaxi Brogård flyvende ude i banen, og Birger Jørgensen leverede en forrygende afslutning, der snuppede sejren på målstregen.
Alligevel var det fantastisk lir at sidde med helt frem til sidste meter på et forslag, der ikke kostede tusindvis af kroner.
Kaxi Brogård sejrede i tiden 1.14,8/2000 m. Auto. Kjelling var anden, mens M.K.Dream var tredje.
Opdr: Henning Olesen
Ejer: Jeanette H. Jensen
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Fotos af Martin Timm Holmstav.














