Birger fortsætter sine fremgange
Birger fortsætter sine fremgange
Birger Jørgensen blev søndag topscorer med to sejre på Nykøbing Falster og dermed står Jørgensen noteret for 33 sejre og en sejrsprocent på 21 i år.

Birger Jørgensen kunne sidste år tage endnu et landschampionat i det danske, og det er rekord, men ikke kun i Danmark.
Den mangedobbelte landschampion har nemlig vundet 36 landschampionater og det er dermed også en verdensrekord.
Det hele startede i 1985 og med få undtagelser har JVB-træneren vundet flest sejre hvert år. Birger Jørgensen er også indlemmet l Travsportens Hall Of Fame i de kommende år. Det kan man læse mere om her.
Det er inspirerende at se en af sportens største profiler præstere på så højt niveau og samtidig udstråle en så positiv energi.
Lad os endelig få mere af det.
Mandag og tirsdag venter der Birger Jørgensen otte køreture, når han lægger vejen forbi Aalborg og Jægersro.
Mon Cheri Flamingo
Det blev til karrierens første sejr for Henrik Thomsen-trænede Mon Cheri Flamingo (Panne de Moteur), da den vandt for Birger Jørgensen. Sejren kom i hus efter et løb i tredje par indvendigt og siden andet par udvendigt i 1.21,1/2160 meter snore. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Lyanna og Medina.
Ejer: C. Krogh, S. Nielsen & D. Petersen
Opdrætter: Kim & Gert Christennsen
Træner: Henrik Thomsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her (ikke klar endnu).

Lucas Silvåkra
Martin Nilsson-trænede Lucas Silvåkra vandt med Birger Jørgensen i sulkyen, som dermed sikrede sig sin anden dagssejr. Parret kom til spids til åbningerne 19,0/500 meter og 20,9/1000 meter og den svenskfødte hest kunne hele vejen til mål til sejr i 1.19,8/2140 meter auto. Iconic Ride og Hope sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Martin Nilsson & Kirsten Petersen
Opdrætter: Jens Aage Nielsen
Træner: Martin Nilsson
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Fotos af
ND Foto.













